Som kommunikatør kan man ofte få skudt i skoene, at ens metier er at vildlede, oversælge eller underdrive for at få budskaber ud i verden. Og når en historie skal vinkles, kan det måske også være svært at finde ud af, hvor grænsen går.

Den store k-chefundersøgelse, som Kommunikation og Sprog har udført i samarbejde med Kommunikationsforum i begyndelsen af året, viser da også, at kommunikationscheferne selv mener, at faget møder udfordringer, når det gælder etikken.

Efter kriser og perioder med store omvæltninger kan der være behov for at ’starte på en frisk’ i samarbejdsrelationer. Måske er der sket ændringer i det team, som I oprindeligt arbejdede i; ændringer som har forandret præmisserne for jeres samarbejde. Eller måske har krisen efterladt sig spor i relationerne, som gør det nødvendigt at få set samarbejdet efter i sømmene, så I kan komme godt videre fra det, der er sket.

På baggrund af mit arbejde som erhvervspsykolog med at hjælpe grupper tilbage på sporet af det gode samarbejde, vil jeg her fortælle, hvordan vi kan genetablere tilhør og tillid i arbejdsfællesskabet, når mere normale forhold vender tilbage efter en krise. Der skal bruges en god dialogstruktur, som baner vej for betydningsfulde snakke, der kan skabe effekt i samarbejdet.

Så hvis du går og tænker, at du hører mere og mere om stress, og at du i de senere år kender flere og flere, der er blevet ramt af det, og hvis du ind imellem føler, at du skal passe på dig selv, fordi du har så travlt, så fortæller tallene, som vi har fra Center for Stress og Trivsel og Stresslinien, at din fornemmelse er rigtig.

34% af jobsøgerne mener, at det sværeste i deres jobsøgning er at blive klar over, hvad de egentlig kan. (Kilde: Ballisager) Og det er ikke så mærkeligt, særligt som humanist, hvor kompetencer kan være svære at konvertere fra studie til arbejdsplads eller fra arbejdsplads til arbejdsplads. Her er det en udfordring at sætte ord på, hvad man kan tilbyde en arbejdsplads. Både overfor en arbejdsgiver, men også overfor sig selv.

Læs hele artiklen på kommagasinet.dk

Læs hele artiklen på kommagasinet.dk

Læs hele artiklen på kommagasinet.dk

Der var engang, hvor de interne kommunikationskanaler var til at overskue. I den analoge verden kunne man vælge mellem en medarbejderavis, et printet nyhedsbrev, plakater – eller en ølkasse. Så nemt er det ikke i dag. I dag er der nærmest et uendeligt antal af kanaler og indholdsformater at vælge imellem. Samtidig åbner de nye kanaler for en helt ny dimension – nemlig muligheden for at skabe dialog. Nu er det ikke længere kun ledelsen, der kan komme med deres perspektiv – alle kan. Nu handler det ikke længere om at overbevise medarbejderne, men om at skabe mening sammen gennem dialog. Det er en helt ny og anderledes udfordring for kommunikationsafdelingerne rundt omkring.

Læs hele artiklen på Kommagasinet.dk

Roskilde Festivalen er et kæmpe monster. Den 49-årige gigantiske rockfestival er hvert år et live betaeksperiment i intern kommunikation.

”Alt, hvad der kan gå galt i kommunikationen med 30.000 frivillige på Roskilde Festivalen, går galt på et eller andet tidspunkt,” siger festivalens hr-chef Hans Christian Nielsen.

Læs hele artiklen på Kommagasinet.dk

Hvad er en kompetence? Hvad er forskellen på personlig og faglige kompetencer og hvordan forklarer du dine kompetencer, så det er til at forstå? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller Ask Lehrmann og Bitten Kjærgaard, der begge er karrierekonsulenter i Kommunikation og Sprog.

I afsnittet kommer vi blandt andet ind på:

• Hvorfor er det så svært at finde ud af hvad man er god til?
• Er det særligt svært for akademikere/humanister? Hvorfor?
• Hvad er en kompetence egentlig? 
• Hvad er vigtigst, personlige eller faglige kompetencer?
• Hvordan finder man sine kompetencer?
• Hvad nu, hvis det viser sig at de kompetencer man finder frem til, ikke matcher med drømmejobbet?
• Hvordan formidler man bedst sine kompetencer, når man har fundet dem?

Medvirkende:
Interviewer: Anne Nimb
Gæster: Ask Lehrmann og Bitten Kjærgaard

Læs også: Det sværeste er at blive klar over hvad man egentlig kan 

Medarbejderne bliver mere og mere opfattet som vigtige og strategiske kommunikatører i organisationer. De ’lever brandet’, når de møder kunderne eller borgerne. De deler virksomhedens jobopslag og billeder på LinkedIn, Facebook og Instagram. De har en T-shirt på med virksomhedens logo til DHL-stafet. De er kimen til de kreative ideer, løbende forbedringer og konstruktive beslutninger i organisationer. De opsnapper trends og tendenser, og de forsvarer organisationen i krisesituationer.

Læs hele artiklen på Kommagasinet.dk

Royal Greenland er en helt særlig virksomhed, fordi Grønland er et helt særligt sted med en natur, som fascinerer de fleste og en historie, som er tæt bundet sammen med den grønlandske natur og kultur. Royal Greenland er blandt verdens førende leverandører af fisk og skaldyr og har siden 1979 været ejet af det grønlandske selvstyre, og det vil i praksis sige, at det er den grønlandske befolkning, der ejer virksomheden.

Læs artiklen på Kommagasinet.dk

For fire år siden blev Hanne von Wowern ansat i Engelsk sprogenhed på KU som den ene af to medarbejdere, der skulle arbejde med et nyt projekt: at styrke engelsk som administrativt sprog på universitetet. Med et stigende antal internationale medarbejdere, primært forskere og undervisere på universitetet, var der opstået et stort behov for at styrke engelsk som administrationssprog, så administrationen kunne kommunikere med alle ansatte, både praktisk, lønmæssigt, socialt og så videre, så alle medarbejdere kunne følge med i og deltage i kommunikationen på universitetet.

Læs artiklen på Kommagasinet.dk

Kommunikationsfolk, der arbejder med intern kommunikation, er på vej op ad i deres organisationer. Fra at være producenter af nyhedsbreve er de nu på vej til at blive ledelsesrådgivere.

En eksplosion af teknologiske kommunikationsmuligheder gør det muligt at orkestrere kommunikation på tværs af landegrænser på hvilken som helst platform, hvilket gør, at intern kommunikation som funktion er under hastig forandring.

Og siloerne mellem ekstern og intern kommunikation er ikke bare begyndt af få små sprækker, men er allerede under direkte angreb.

Læs artiklen på kommagasinet.dk

På det tidspunkt, Barcelona-principperne opstod, var kommunikationsmåling en ekstremt fragmenteret disciplin. Målingsudbydere og pr-bureauer udviklede i flæng deres egne formler og opgørelsesmetoder, og forvirringen blandt kunderne var total.

Da Barcelona-principperne blev vedtaget, skete det derfor i branchens erkendelse af, at hvis man skulle rykke ved opfattelsen af kommunikationsmåling som noget, der skaber værdi, så var der nødt til at eksistere standarder. Principperne blev derfor til som en art grundsten, branchen frit kunne bygge videre ovenpå.

Effekten af Barcelona-principperne blev i praksis, at en lang række daværende modeller for kommunikationsmåling blev erklæret for forældede og kunne lægges i graven. Samtidig satte principperne i en vis udstrækning et punktum for mange års debat om, hvorvidt målemetoder som Estimeret Annonceværdi og multiplikatorer burde anvendes eller ej.

Sidenhen er Barcelona-principperne internationalt blevet den standard, som langt de fleste nye metoder, modeller og værktøjer i dag udvikles ud fra.

Når det gælder måling af kommunikation, er der en bred vifte af metoder og værktøjer, du kan anvende. Hvad der er det rigtige i lige netop din situation vil afhænge af, hvad det er, du forsøger at måle.

Du kender måske allerede begreber som kvantitativ og kvalitativ måling. Kvantitative målinger udtrykker resultater i mængder og tal og beskæftiger sig med spørgsmål som hvem, hvad, hvornår, hvor meget og så videre. Kvalitative målinger derimod søger at give svar på ’hvorfor?’ og afdækker for eksempel motiver, holdninger eller nuanceringer.

Grundlæggende kan man tale om, at der er tre måder at måle på: 1) Du kan adspørge målgruppen, 2) du kan observere, om målgruppen udfører kontrolhandlinger, eller 3) du kan anvende en indikator.

En indikator er en stedfortræder for noget andet, som du ikke kan måle direkte. Da den britiske stat gerne ville måle effekten af en kampagne for at få folk til at skifte batteriet i deres røgalarmer, brugte de en stigning i salget af 9V batterier som en indikator på kampagnens succes. Indikatorer kan være nødvendige dér, hvor det er for vanskeligt eller dyrt at anvende spørgeundersøgelse eller observation.

Som professionelle kommunikatører ønsker vi naturligvis, at vores indsats bliver værdsat af den øverste ledelse og gør en forskel for organisationen. Desværre er det en alt for almindelig fejl blandt kommunikationsfolk, at vi ikke forstår, hvilke informationer vores ledelse rent faktisk har brug for til at træffe vigtige beslutninger. Derfor kommer vi til at inkludere alt for mange mellemregninger og overflødige detaljer, når vi i stedet burde fokusere på ganske få nøglepunkter.

Måling, analyse og evaluering er uundværlig i enhver kommunikationsproces, for det er hér, I lærer og bliver bedre. Desværre er nogle kommunikatører bange for at måle, fordi de frygter, hvad chefen vil sige eller gøre, hvis en måling viser et dårligt resultat. Det er et trist udgangspunkt, som ofte hænger sammen med bonus-ordninger og performancekultur, hvor man sjældent kan tillade sig at fejle – og derfor heller ikke tør tage chancer, eksperimentere eller udvikle sig.

Den bedste måde at anskue kommunikationsmåling på er derfor, at det er nøglen til at blive bedre i fremtiden – at dokumentere, hvad der skete i fortiden, er egentlig ikke det væsentlige, det er et biprodukt af dataindsamlingen og analysen, som I lærer af.

Kan du huske Rådet for Sikker Trafiks kampagne ’Er du lægger’?

Kampagnen skal få os til at lægge mobiltelefonen til side, når vi kører bil – og køre bil, når vi kører bil.

Flere af situationerne i den kampagne er med på baggrund af de test, både med fokusgrupper og flere andre test, som Rådet for Sikker Trafik altid foretager, inden de går i luften med en kampagne. Så indsigter om målgrupperne og målgruppernes holdninger inddrages, når der tages beslutning om, hvilke elementer der skal være i en kampagne. Og netop det er karakteristisk for den måde, Rådet for Sikker Trafik arbejder med kampagner.

Ude i virksomhederne er der en kamp om ressourcer og magt, og hvis kommunikation ikke er inde i den kamp, mister vi ikke bare indflydelse – vi taber kampen. Derfor bliver kommunikation nødt til at tale det samme sprog som resten af forretningen, og hvad enten det er kategoridirektøren, økonomidirektøren eller finansdirektøren, vi taler med, skal vi have målepunkter, som er transparente, og som alle forstår. Ellers taler vi nemlig ikke det samme sprog.

Ingen ønsker at bruge en masse penge på at foretage en lang rejse og så ende op det helt forkerte sted. På samme måde gælder det med kommunikation. Bruger en kommunikationschef et hav af ressourcer på en kampagne, som ikke når nogen vegne, så har kommunikationschefen et problem.

Måling og evaluering af kommunikationsindsatser kan et langt stykke hen ad vejen hjælpe kommunikationsfolk til at nå deres destination, og kommunikationsmålinger anvendes til at professionalisere og kvalitetssikre kommunikationsarbejdet.

“Ja, ja og ja,” lyder det, når Kommagasinet.dk spørger kommunikationschefer, forskere og topchefer: Gør kommunikation en forskel i forhold til forretningen?

Spørgsmålet trækker altid et stort kommunikationsspøgelse frem ved hårrødderne og igangsætter et arke-branchetraume: Betyder kommunikationsarbejdet overhovedet noget? Bliver kommunikationsarbejde betragtet som arbejde, der bringer værdi til en virksomhed eller organisation? Er kommunikatører noget værd?

Den usynlige – for det meste lydløse – elefant, der tramper rundt i kommunikationsbranchens helt egen glasbutik dag efter dag.

Men nye vinde er på vej. Eller en helt ny vejrudsigt. Eller bare en ny virkelighed er ankommet. Den øverste ledelse interesserer sig for kommunikation.

Fagforeningen Kommunikation og Sprog, der opstod i 1970, har omtrent 8.000 medlemmer, som primært beskæftiger sig med kommunikation, sprog og marketing.

Kommunikation og Sprog deler a-kasse med Journalistforbundet; AJKS.

Både a-kassen AJKS og fagforeningen Kommunikation og Sprog er nicheorganisationer indenfor kommunikation, sprog og marketing. Det betyder, at de kender alt til de arbejdsområder medlemmerne arbejder med, og begge organisationer kæmper for, at medlemmerne er i et job, der giver mening på den ene eller anden måde.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at hver ottende studerende kan kategoriseres som ensom, og at hver anden nye studerende ofte eller en gang imellem føler sig isoleret fra andre.

Undersøgelsen viser samtidig, at studerende, der har en relation til deres medstuderende, i højere grad trives, klarer sig bedre fagligt og har mindre tendens til frafald.

Ensomheden hænger i høj grad sammen med, at den enkelte forventes at kunne klare sig selv. Det mener studenterpræst Nanna Holm på Aalborg Universitet, der lægger vægt på, at studerende skal huske at pleje deres liv uden for studiet.

At lande sit første job kan virke som en uoverskuelige opgave, når man er nyuddannet og har svært ved at fylde et cv ud med erhvervserfaring. Hvordan skal man overhovedet komme i gang?

KOMmagasinet har spurgt ledere rundt omkring i kommunikationsbranchen – i bureau, i en kommune, i en privat virksomhed og i en kulturinstitution – om, hvad de mener, nyuddannede skal spille på for at gøre sig attraktive på jobmarkedet.

I efteråret 2016 går Linea Svendsen ind til sin chef. Hun har fået en ide. Hun har i 2 år arbejdet som Social Media Manager i forsikringskoncernen, Topdanmark, og hun har set, at SoMe-giganten Facebook netop har lanceret en mulighed for at lave chatbots i Messenger. Og nu ville hun præsentere en ide. Men først ville hun bede om en dag fri.

Chatbots var ikke noget, der for alvor var slået igennem i Danmark endnu. Linea Svendsen syntes, det var spændende, og hun kunne arbejde på sin ’egen’ mediekanal uden at være bundet af andre afdelinger: ”Chatbots betød, at her var noget, jeg kunne gøre selv. Ellers var jeg meget afhængig af andre afdelinger. Skulle der laves noget på hjemmesiden, så var jeg afhængig af prioriteringer i it-afdelingen.”

”Der ligger et økonomisk potentiale i at udvikle taleteknologi, men om det er på engelsk eller dansk, kan man helt kynisk sige, ikke er afgørende”
Klaus Akselsen, CTO i Mirsk Digital

Når vi taler med Siri og Google Assistent, eller når vi taler med en dansk chatbot, så fungerer det kun, fordi teknologien bag bygger på dansk talegenkendelse.

”Talegenkendelse ligger i hænderne på nogle ganske få, store amerikanske firmaer. Det vil sige, at vi er underlagt, hvad de synes, det skal bruges til, og hvad vi har af muligheder”
Jens Otto Kjærum, direktør i Dictus

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen og indlæst af Ask Lehrmann

Læs artiklen på kommagasinet.dk

Sportsnyheder skrevet af robotter, automatiske søgemaskiner, der finder lige præcis det indhold på nettet, der er relevant for dig og hyper avancerede algoritmer. Det byder fremtiden i kommunikationsbranchen blandt andet på ifølge kommunikationscheferne.

I hvert fald svarer mere end halvdelen af dem i en undersøgelse foretaget blandt et bredt udsnit af kommunikationschefer i både offentlige og private virksomheder, at de tror, at robotgenereret og automatiseret indhold kommer til at fylde mere i kommunikationsbranchen fremover.

En af dem, der mener, at robotterne bliver en del af medarbejderstaben fremover, er Mikkel Harboe, kommunikationschef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Artiklen er skrevet af Ina Jacobsen og indtalt af Anne Nimb

Læs artiklen på kommagasinet.dk

Udvalgets konklusion var stjerneklar: Udvikling af chatrobotter, taleassistenter, tekstanalysesystemer, automatisk oversættelse med mere med høj sproglig kvalitet for dansk er en enorm udfordring for de globale og lokale AI-virksomheder.

De investeringer, som skal til, er for høje, og det modvirker udviklingen af nye AI-produkter i et sundt og konkurrencedygtigt marked. Og det kan betyde digital udryddelse af det danske sprog.

Udvalgets rapport hedder ’Dansk sprogteknologi i verdensklasse’. En forunderlig titel al den stund, at rapporten når frem til det modsatte resultat.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen og oplæst af Ask Lehrmann.

Læs artiklen på Kommagasinet.dk

Sproget.dk forklarer klarsprog som ’det at udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb.’ Den Danske Ordbog citerer fra kommagasinet.dk: ’klarsprog er en modsætning til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Målet med klarsprogsarbejdet er, at offentlige myndigheder skal udtrykke sig til borgerne på en klar, forståelig og ensartet måde’.

Begrebet, og arbejdet med klarsprog, bruges mest i relation til offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, der kommunikerer med borgerne. Som tiderne, teknologien og borgerne ændrer sig, ændrer måden, man skal ’udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb’ på, sig også. Begrebet fokuserer på skriftlig kommunikation, fra papir til sociale medier.

Hvordan udtrykker man sig så lige ligefremt og uden omsvøb? Det er der mange kommunikatører, terminologer og oversættere, der beskæftiger sig med hver dag.

Udgangspunktet har indtil nu været, at der er tale om kommunikation mellem mennesker. Det vil ikke altid være tilfældet fremover.

Indtalt af Ask Lehrmann og skrevet af Jørgen Christian Nielsen

Læs artiklen på kommagasinet.dk

Links
Eksempel på maskingenereret tekst fra OpenAI
Q. the first genderless voice udviklet af Virtue Nordic sammen med Copenhagen Pride og Equal AI
Artikel på TechCrunch: OpenAI built a text generator so good, it’s considered too dangerous to release

Har du ingen fuldtidsjobs at skrive på cv’et, kan det virke uoverskueligt at skulle finde sig et job i kommunikationsbranchen. Men ifølge Kommunikationsforums store K-chefundersøgelse, der er foretaget i samarbejde med Kommunikation og Sprog, er der mange veje ind på jobmarkedet, også selvom du er nyuddannet.

Kommunikation og Sprog har hevet fat i et par af K-cheferne fra vidt forskellige dele af branchen for at høre, hvad de lægger vægt på, når de skal rekruttere.

Artiklen er skrevet af Ina Jacobsen og indlæst af Anne Nimb

Citeret i artiklen
Nanna Lise Vester, kommunikationschef i Odense Kommune
Henrik Varmark, kommunikationschef hos Erhvervsakademi Aarhus

Læs artiklen på kommagasinet.dk

Og selvom budskabet i kampagnen er semantisk godt skruet sammen med ordenes dobbelte betydning – at holde København ren er også at vise kærlighed til byen – er det konkrete tiltag i driften, der har betydet mest for at få københavnerskrald til at lande i skraldespandene.

“Det er sjældent, du kan skabe adfærdsændringer udelukkende via kommunikation. Hvis det var så nemt, og du bare skulle fortælle, hvad der var det rigtige, så var der ingen diskrepans mellem borgernes adfærd og borgernes intentioner. Information er sjældent nok,” siger Thomas Christensen, der er konsulent hos BRO Behaviour og har speciale i adfærdsteori.

Personer citeret i afsnittet
Thomas Christensen, konsulent hos BRO Behaviour
Peller Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet
Jacob Hjuler Tamsmark, enhedschef i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning

Artiklen er læst af Ask Lehrmann

Ren kærlighed til København på Facebook

Medvirkende
Kresten Bjerg er kommunikationsrådgiver, stifter og ejer af kommunikationsbureauet Bjerg Kommunikation (eller bare Bjerg K), der rådgiver i, forsker og udvikler ny viden om sprog og kommunikation i det offentlige.

Links
http://bjergk.dk/

Da Camilla Kristensen blev ansat som kommunikationsrådgiver på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet (AAU) havde hun ikke en dybdegående indsigt i, hvad hendes kolleger egentlig arbejdede med, og hvad deres arbejde betød i et bredere perspektiv.

”Den viden bygger man op løbende, for det er væsentligt at forstå baggrunde og sammenhænge, når man rådgiver om kommunikationsformer og indhold. En af mine opgaver består i at bidrage til at formidle vores forskning på en interessant måde og vise, hvordan vi skaber værdi i samfundet,” fortæller Camilla Kristensen, som gik i gang på jobbet ved selv at skaffe sig viden ved at være nysgerrig og stille en masse spørgsmål.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen

Om Jesper Andersen
Jesper Andersen har arbejdet med Public Relations siden 2001, både som rådgiver og som presseansvarlig i store, danske virksomheder. I disse forskellige stillinger har han leveret målbare resultater og hjulpet kunder og arbejdsgivere til at realisere deres kommunikationsmæssige målsætninger.

I 2016 trådte han ind på den internationale scene som taler ved AMEC Summit i London. Siden da har han desuden afholdt workshops om kommunikationsmåling i Bruxelles, og oplæg på Global PR Summit i Istanbul og Riaydh samt faciliteret workshops på internationale konferencer i Beograd og Bergen.

Vreden i samfundet er ikke blevet større men, det er blevet nemmere at komme til orde i dag på grund af de sociale medier.
På den måde er det ikke blevet lettere at være en offentlig virksomhed i 2019, der skal servicere borgerne. Shitstorme og digitale ballader ligger og venter lige rundt om hjørnet.

”Vreden vokser ikke i samfundet, men på de sociale medier er den i vækst,” siger Katrine Thielke, der rådgiver om kommunikation og markedsføring i den digitale verden. Hun er uddannet på Informationsvidenskab, Aarhus Universitet, og har arbejdet i det private og på bureau. Hun har sammen med Nana Gaardboe Dall, som er cand. psyk., konfliktmægler og kaospilot, skrevet bogen ”Når tasterne taler. Konflikthåndtering på de sociale medier.”

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen

Store anerkendte virksomheder stod i kø for at ansætte studerende som hende. De stod parkeret ude på CBS med ansættelseskontrakterne i hånden. Danske Bank, Nordea og Mærsk, og mange flere bejlede til en ungdom, der red på en bølge af optur.

Men da hun blev færdig med sin uddannelse som cand.merc.com i 2011, havde finanskrisen allerede sat jobmarkedet på kurs mod Jupiter. Den helt gale vej.

Hendes jobudsigter havde med et trylleslag ændret sig fra at være et lykkelandskab med uendelige muligheder, til at hun nu befandt sig i et åbent hav med enkelte små redningsbåde, hvor alle forsøgte at redde sig selv.

Hun stod og stirrede lige ind i et arbejdsmarked, der var gået i stå.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen

I gamle dage tog de bare en beslutning oppe i kommunen, og så blev der lukket en skole eller bygget en ny vej. Uden at borgerne var blevet hørt. I dag har folk en anden forventning.

”Samfundet bliver mere og mere komplekst, og kommunerne bliver derfor mere komplicerede organisationer, som kan være sværere at forstå for os borgere. Samtidig efterspørges der mere gennemsigtighed og medindflydelse. I takt med at det bliver mere kompliceret, og borgerne øger deres kritiske sans, vil vi gerne oplyse mere og mere om, hvordan systemet fungerer. Det vil altid være utrygt at ændre noget, men jo mere vi forklarer, hvordan tingene er, og hvordan det vil udvikle sig, des mere tryghed.”

Sådan siger Troels Rud, der er ansat som kommunikationspartner i Egedal Kommune. Her sidder han sammen med sine kolleger i et kommunikationsteam, som kan give hinanden faglig sparring og pulje kompetencer. Fysisk er kommunikation placeret i Center for Administration og Service på Egedal Rådhus.

”Har den offentlige sektor brug for flere kommunikationsfolk? Nej!” Så klar var beskeden fra folketingsmedlem for Liberal Alliance Laura Lindahl på hendes blog på TV2.dk i marts 2018.

Laura Lindahl er Børne-, social-, beskæftigelses-, ligestillingsordfører samt ordfører for den offentlige sektor hos Liberal Alliance, og hun reagerede da økonomi og indenrigsministeren i begyndelsen af 2018 kunne fortælle, at kommunernes kommunikationsafdelinger i 2017 havde over 50 % flere journalister ansat end i 2010.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen.

Da Diana Halawa for første gang satte sine ben på Nymarkskolen i Svendborg i 2015, skulle hun som de mange andre nytilkomne unge vænne sig til en dansk skolekultur. ”Jeg forstår det (undervisning, red) stadig ikke helt. I Syrien skulle vi læse alle bøger fra start til slut, men i Danmark læser vi ikke så meget, men vi diskuterer rigtig meget,” siger 17-årige Diana Halawa på fejlfrit ungdomsdansk. I modsætning til mange af de andre flygtninge, der er kommet fra Syrien, har Diana gået i skole helt frem til hun og familien flygtede til Danmark. Udover at Diana mestrer arabisk i skrift og tale, taler hun også fransk og engelsk som en af de bedste på hendes årgang.

Artiklen er skrevet af Kasper Tveden.

“Ofte sidder vores specialister og forsøger at omskrive nogle komplekse ting til noget, som alle vores rådgivere kan forstå, og det er ikke så nemt. Det er her, SOP-teamet kommer med nogle sproglige principper, formater og strukturer, som kan gøre videreformidlingen lidt nemmere,” forklarer Head of SOP Simplification, Ulrich Perch-Nielsen.

Artiklen er skrevet af Anja Skov Marcussen & Emilie Skov og indtalt af Anne Nimb.

Her har Mark Zuckerberg og resten af Facebook lært, at der følger et stort etisk ansvar med, når man skaber verdens største platform og forbinder folk over hele kloden. Især når man gør det ud fra en forretningsmodel, hvor brugerne får en gratis platform, mens Facebook lader annoncører betale for at målrette deres annoncer på baggrund af brugernes persondata og adfærd på Facebook.

Artiklen er skrevet af Lars K. Jensen

Kommunikationsfaget har etiske udfordringer. Det mener halvdelen af de adspurgte kommunikationschefer i en undersøgelse foretaget af Kommunikationsforum og Kommunikation og Sprog. Alligevel er det kun ca. lige så mange, 51 procent, der svarer, at de har etiske retningslinjer for kommunikationen på deres arbejdsplads. Kommunikation og Sprog har spurgt et par af de deltagende chefer hvorfor.

Artiklen er skrevet af Ina Marie Jacobsen. Podcasten er indtalt af Anne Nimb, produceret af Mark Justesen Pedersen og udgivet af Kommunikation og Sprog.

Vi sender en podcast om balladen mellem journalister og kommunikationsfolk. Om mangel på etik og troværdighed og om to fag, der måske begge er en del af det samme problem.

Vært: Niels Christiansen
Gæster: Lasse Jensen og Pelle Nilsson

Forskningsprojektet Fremtidens Rådgiver stiller tre spørgsmål: Hvordan tænker og agerer den gode kommunikationsrådgiver? Hvordan ser god kommunikationsrådgivning ud i praksis? Og hvordan uddanner vi bedst muligt fremtidens rådgivere?

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen. Podcasten,indtalt af Ask Lehrmann, produceret af Mark Justesen Pedersen og udgivet af Kommunikation og Sprog.

I takt med at vores hverdag bliver stadigt mere digitaliseret, er der opstået en myriade af sager om usikkerheder ved robothandel, Bitcoin, svindel gennem NemID og hvidvask, svage aktører, der rammes af cybercrime, telefonhacking, billedporno og måske allerværst: Legitime digitale forretningsmodeller fra Big Tech i Californien, der har gjort dig til en handelsvare. Til en valuta. På disse forretningsmodellers alter er det første, der ryger: Dataetikken.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen. Podcasten er indtalt af Anne Nimb, produceret af Mark Justesen Pedersen og udgivet af Kommunikation og Sprog.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen. Podcasten er indtalt af Anne Nimb, produceret af Mark Justesen Pedersen og udgivet af Kommunikation og Sprog.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen, af Ask Lehrmann, produceret af Mark Justesen Pedersen og udgivet af Kommunikation og Sprog.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen. Podcasten er indtalt af Anne Nimb, produceret af Mark Justesen Pedersen og udgivet af Kommunikation og Sprog.

Kommagasinet.dk

Artiklen er skrevet af Ina Marie Jacobsen, oplæst af Ask Lehrmann og produceret af Mark J. Pedersen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• AAA Aalto - Archipelago
• Ryan Little - Kick Push

Hvad gør vi, når Google har svaret på alle vores spørgsmål, og vi har deponeret vores kritiske sans hos en lille håndfuld tech-giganter i Silicon Valley? Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder. Digital dannelse er redningen, siger ekspert.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen, oplæst af Ask Lehrmann og produceret af Mark J. Pedersen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen, oplæst af Ask Lehrmann og produceret af Mark Justesen Pedersen.

Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

Artiklen er skrevet af og oplæst af Ask Lehrmann og produceret af Mark Justesen Pedersen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

##Musik##

• Dee Yan Key - Good Bye
• Deal the Villain - Wit Me
• Deal the Villain - So Smooth
• Audiobinger - State of Mind
• Deal the Villain - Sweet
• ELPHNT - Unrest
• Broke for Free - Something Elated

Artiklen er skrevet af Lars Pynt Andersen, oplæst af Ask Lehrmann og produceret af Mia Christiansen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

##Musik##

• Dee Yan Key - Good Bye
• Deal the Villain - Sweet
• Nameless Dancers - Sweet Vine (Long Mix)

Artiklen er skrevet af Judy Hermansen, oplæst af Anne Nimb og produceret af Mia Christiansen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

##Musik##

• Dee Yan Key - Good Bye
• Ryan Little - Press Start
• Borrtex - Warm Feeling
• Anamorphic Orchestra - Unknown Variables
• Anamorphic Orchestra - Taking Dark Matter Lightly
• The Orchestral Movement of 1932 - Come to Gwangju with Me (feat. Grizzly616)

Artiklen er skrevet af Dorthe Lundh, oplæst af Ask Lehrmann og produceret af Mia Christiansen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

##Musik##

• Dee Yan Key - Good Bye
• Audiobinger - State Of Mind
• AAA Aalto - Archipelago

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen, oplæst af Ask Lehrmann og produceret af Mark J. Pedersen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Black Ant - James P. Funk
• Borrtex - Warm Feeling
• Ryan Little - Kick Push
• Anamorphic Orchestra - Unknown Variables
• A.A. Aalto - Archipelago

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen, oplæst af Ask Lehrmann og produceret af Mia Christiansen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

Musik

• AAA Aalto - Archipelago

Artiklen er skrevet af Dorthe Lundh, oplæst af Ask Lehrmann og produceret af Mia Christiansen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

Musik

• AAA Aalto - Archipelago
• Dee Yan Key - Good Bye
• Ryan Little - Kick Push

Kommagasinet.dk

Artiklen er skrevet og oplæst af Anne og produceret af Mia Christiansen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

Musik

• Bortexx - A Quick Coffee
• Dee Yan Key - Good Bye
• Ryan Little - Kick Push

Artiklen er skrevet af Dorthe Lundh, oplæst af Anne Nimb og produceret af Mia Christiansen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

Musik

• Audiobinger - You Can't Love Me
• A-a-a Alto- Archipelago
• Bortexx - A Quick Coffee
• Dee Yan Key - Good Bye

• Anne, 27 år, blogger på www.skidtkanel.dk
• Julie-Elsebeth, 29 år, blogger på www.julieelsebeth.dk
• Niklas Roar, 41 år, blogger på www.foodroar.dk

Værten er redaktør på KOMmagasinet.dk, Anne Nimb. Podcasten er produceret af Mia Christiansen.

Musik

• Aalto - Archipelago
• Audiobinger - You Can't Love Me
• Broke For Free - Something Elated
• Ryan Little - Kick Push

Kommagasinet.dk

Artiklen er skrevet af Thomas Møller Larsen, oplæst af Anne og produceret af Mia Christiansen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

Musik

• Black Ant - James P Funk
• Bortexx - A Quick Coffee
• Dee Yan Key - Good Bye

I første episode af Kampagner kommer du til at høre hvordan den danske influencer, Lakserytteren, engagerede danske teens via Snapchat, og skabte en kæmpe succes for Coca-Cola.

Vi har interviewet Lakserytteren, folkene bag bureauet Hippo og selvfølgelig Coca-Cola for at høre hvordan de i samarbejde skabte en af de største succeshistorier for Coca-Cola Danmark.

##Kampagner

Kampagnen er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog.

##Musik

• Ryan Little - Kick_push
• Deal the Villain - So Smooth
• Deal the Villain - Sweet
• Nameless Dancers - Voyage in the Night
• Circus_Marcus - Levantarn el vuelo

Artiklen er skrevet af Thomas Møller Larsen og læst op af Anne Nimb og Ask Lehrmann. Podcasten er produceret af Mia Christiansen og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/.

Musik

• Dee Yan Key - Good Bye

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mia Christiansen og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://kommagasinet.dk/

Musik

• Black Ant - James P Funk
• Bortexx - A Quick Coffee
• Bortexx - Warm Feeling
• Deal The Villain - Wit Me
• Dee Yan Key - Good Bye
• Dee Yan Key - The Pianist
• Ryan Little - Kick Push

Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mia Christiansen og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://kommagasinet.dk

Musik

• Bortexx - A Quick Coffee
• Dee Yan Key - Good Bye
• De Yan Key - Gods Lamb
• Ryan Little - Kick push

Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mia Christiansen og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://kommagasinet.dk/

Musik

• Dee Yan Key - Good Bye

Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mia Christiansen og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på kommagasinet.dk

Musik

• Black Ant - James P Funk
• Dee Yan Key - Good Bye
• Nameless Dancers Voyage In The Night

Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mia Christiansen og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på kommagasinet.dk

Musik

• Borrtex - A Quick Coffee
• Deal The Villian - Wit Me
• Deal The Vilian - Sweet
• Dee Yan Key - Good Bye
• Dee Yan Key - God's Lamb
• Dee Yan Key - The Pianist

Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mia Christiansen og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på kommagasinet.dk

Musik

• Borrtex - A Quick Coffee
• Borrtex - You Are Not Funny
• Dee Yan Key - Good Bye
• Dee Yan Key - Cosmopolitan - Margarita - Bellini
• Kiel Lo Bot - Inside Piny Hall
• Lee Roservere - Solutions (c)

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Deal the Villain - Wit me
• Dee Yan Key - Cosmopolitan
• Ketsa - In the mood
• Nameless Dancers - Voyage in the night

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Comfort Fit - Don't show this message again
• Nameless Dancers - Sweet Vine
• Ryan Little - Kick push
• Ryan Little - Press start

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Nameless Dancers - Voyage in the Night
• Broke for Free - Night Owl

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Ketsa - In the mood
• Lee Rosevere - User Friendly
• Dee Yan Kay - Cosmopolitan

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Dee Yan Kay - Cosmopolitan
• Anamorphic Orchestra - Taking Dark Matters Lightly

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Comfirt Fit - Don't Show this Message Again
• Ketsa - in the mood
• Lee Rosevere - User Friendly

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Deal the Villain - Wit Me
• Dee Yan Key - Cosmopolitan
• Nameless Dancers - Voyage in the Night
• Ryan Little - press start

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Rozkol - The Institute Laboratories
• Nameless Dancers - Voyage in the Night
• Deal the Villain - So Smooth
• Ketsa - In the Mood
• Comfort Fit - Don't Show This Message Again

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Lee Rosevere - User Friendly
• Komfort Fit - Don't Show this Message Again
• Nameless Dancers - Sweet Vine

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Dee Yan Kay - Cosmopolitan
• Ketsa - in the mood
• Nameless Dancers - Voyage in the Night
• Broke for Free - Night Owl

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Borrtex - Warm Feeling
• Deal the Villain - So Smooth
• Ryan Little - kick push
• Ketsa - in the mood

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Margarita Beillini - Cosmopolitan
• Ketsa - in the mood

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Anamorphic Orchestra - Unknown Variables
• Deal the Villain - Sweet
• Nameless Dancers - Voyage in the Night
• Broke for Free - Night Owl

Skal man satse på søgemaskineoptimering – eller overtager Siri og Alexa det hele? Skal man forbedre kundeservice eller vente på, at den kunstige intelligens klarer det? Blive bedre til at måle sine indsatser – eller afvente robotterne?

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Borrtex - Warm Feeling
• Deal The Villian - Wit Me
• Ketsa - In the mood

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Nameless Dancers - Voyage in the night
• Broke for Free - Night Owl
• Ryan Little - Press start

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Nameless Dancers - Voyage in the night
• Ryan Little - Kick push
• Ryan Little - Press start

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Ketsa - In the mood
• Lee Rosevere - User Friendly

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye
• Broke For Free - Night Owl
• Nameless Dancers - Sweet Vine
• Black Ant - James p. funk 2

##Lydhistorier

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye (http://freemusicarchive.org/music/Dee_Yan-Key/Jazzz/13--Dee_Yan-Key-Good_Bye)
• Borrtex - Warm Feeling (http://freemusicarchive.org/music/Borrtex/Untitled_Love_Story/17_Warm_Feeling)
• Ketsa - in the mood (http://freemusicarchive.org/music/Ketsa/Layers_1384/in_the_mood_master)
• ROZKOL - The Institute Laboratories (http://freemusicarchive.org/music/ROZKOL/Roadside_Picnic/ROZKOL_-Roadside_Picnic-_03_The_Institute_Laboratories)
• Anamorphic Orchestra - Taking Dark Matters Lightly

Artiklen er skrevet af Kenneth Grothe Toustrup og indtalt af Anne Nimb.

##Fra KomSprog.dk

Lydhistorier er oplæst af Anne Nimb, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog.

Du kan læse flere af vores artikler på komsprog.dk, og høre flere lydhistorier i din podcast app.

##Musik

• Dee Yan Key - Good Bye (http://freemusicarchive.org/music/Dee_Yan-Key/Jazzz/13--Dee_Yan-Key-Good_Bye)
• Anamorphic Orchestra - Unknown Variables
• Anamorphic Orchestra - Taking Dark Matters Lightly
• Dee Yan Key - The Pianist (http://freemusicarchive.org/music/Dee_Yan-Key/Summer_Nights/11--Dee_Yan-Key-The_Pianist)

Kommagasniet.dk giver dig oplæste artikler fra KOM magasinet fra forbundet Kommunikation og Sprog. Her får du faglig indsigt i alt fra robotteknologi til hvordan fremtidens kommunikation ser ud.

Vi udkommer hver mandag.