https://simplecast.com Juristeriet Jura, er det ikke bare noget med tørre paragraffer og støvede lovbøger? Nej, juraen er en levende disciplin, der dukker op i alle dele af samfundet, lige fra menneskerettigheder og samtykkelovgivning til bæredygtig udvikling og kontrollen med kunstig intelligens. Der er jura i alt. I podcasten Juristeriet ser vi på aktuel juridisk forskning og på juraens rolle i samfundet. da Fri, 6 Feb 2026 13:05:53 +0000 Wed, 4 Mar 2026 21:30:11 +0000 https://juristeriet.simplecast.com Juristeriet https://image.simplecastcdn.com/images/9da0ba6b-fe43-42fb-a0a3-509300137905/eba125d6-a476-437a-9a14-16b3ccce01a9/3000x3000/3000x3000px-juristeriet.jpg?aid=rss_feed https://juristeriet.simplecast.com episodic Jura, er det ikke bare noget med tørre paragraffer og støvede lovbøger? Nej, juraen er en levende disciplin, der dukker op i alle dele af samfundet, lige fra menneskerettigheder og samtykkelovgivning til bæredygtig udvikling og kontrollen med kunstig intelligens. Der er jura i alt. I podcasten Juristeriet ser vi på aktuel juridisk forskning og på juraens rolle i samfundet. Københavns Universitet false https://feeds.simplecast.com/7en_7G4S Københavns Universitet medieteam@adm.ku.dk b6ed46d6-25ed-4951-9ceb-40c55cff432a Kommunal udenrigspolitik: Hvor går grænsen mellem kommunalpolitik og international politik? Kommuner må ikke føre udenrigspolitik. Det er statens ansvar. Men i takt med, at internationale konflikter udfordrer lokale værdier, bliver grænsen mellem lokalpolitik og international politik stadig sværere at trække. Når rådhuse markerer støtte til Ukraine, når kommuner tager stilling til Gaza, eller når der udtrykkes kritik af USA, balancerer kommunerne på grænsen mellem kommune og stat. I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvor grænsen går, hvordan kommunerne navigerer i reglerne – og om de juridiske rammer har flyttet sig over tid.

 

Gæst: Professor i erhvervsret og offentlig regulering Karsten Naundrup Olesen

Vært: Amalie Hyllested

Redigering: Jonas Nielsen

Jingle: Emil Tarp Vang 


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fri, 6 Feb 2026 13:05:53 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/kommunal-udenrigspolitik-hvor-gar-grnsen-mellem-kommunalpolitik-og-international-politik-1iZBrYVp Kommuner må ikke føre udenrigspolitik. Det er statens ansvar. Men i takt med, at internationale konflikter udfordrer lokale værdier, bliver grænsen mellem lokalpolitik og international politik stadig sværere at trække. Når rådhuse markerer støtte til Ukraine, når kommuner tager stilling til Gaza, eller når der udtrykkes kritik af USA, balancerer kommunerne på grænsen mellem kommune og stat. I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvor grænsen går, hvordan kommunerne navigerer i reglerne – og om de juridiske rammer har flyttet sig over tid.

 

Gæst: Professor i erhvervsret og offentlig regulering Karsten Naundrup Olesen

Vært: Amalie Hyllested

Redigering: Jonas Nielsen

Jingle: Emil Tarp Vang 


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Kommunal udenrigspolitik: Hvor går grænsen mellem kommunalpolitik og international politik? Københavns Universitet 00:18:22 Kommuner må ikke føre udenrigspolitik. Det er statens ansvar. Men i takt med, at internationale konflikter udfordrer lokale værdier, bliver grænsen mellem lokalpolitik og international politik stadig sværere at trække. Når rådhuse markerer støtte til Ukraine, når kommuner tager stilling til Gaza, eller når der udtrykkes kritik af USA, balancerer kommunerne på grænsen mellem kommune og stat. I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvor grænsen går, hvordan kommunerne navigerer i reglerne – og om de juridiske rammer har flyttet sig over tid. Gæst: Professor i erhvervsret og offentlig regulering Karsten Naundrup Olesen Vært: Amalie Hyllested Redigering: Jonas Nielsen Jingle: Emil Tarp Vang Kommuner må ikke føre udenrigspolitik. Det er statens ansvar. Men i takt med, at internationale konflikter udfordrer lokale værdier, bliver grænsen mellem lokalpolitik og international politik stadig sværere at trække. Når rådhuse markerer støtte til Ukraine, når kommuner tager stilling til Gaza, eller når der udtrykkes kritik af USA, balancerer kommunerne på grænsen mellem kommune og stat. I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvor grænsen går, hvordan kommunerne navigerer i reglerne – og om de juridiske rammer har flyttet sig over tid. Gæst: Professor i erhvervsret og offentlig regulering Karsten Naundrup Olesen Vært: Amalie Hyllested Redigering: Jonas Nielsen Jingle: Emil Tarp Vang kommuner, usa, kommunalpolitik, dansk udenrigspolitik, gaza-konflikten, grønland, ukraine false full 41 9e21167b-c95f-41a1-b954-af7bc6c50e92 Nettet glemmer aldrig: Er reglen om navneforbud forældet? Et navneforbud skal beskytte sigtede mod offentlig eksponering. Men i en tid med sociale medier og lynhurtig nyhedsspredning bliver navneforbuddet mere og mere udfordret. Paragraf 31 forbyder offentliggørelse af navn og identitet, men hvad sker der, når nettet aldrig glemmer? I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvordan loven kan følge med tiden, og om navneforbuddet stadig har en plads i det digitale samfund.

Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach

Vært: Amalie Hyllested

Redigering: Jonas Nielsen

Jingle: Emil Tarp Vang


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Wed, 15 Oct 2025 11:22:48 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/nettet-glemmer-aldrig-er-reglen-om-navneforbud-forldet-fnlSt2dn Et navneforbud skal beskytte sigtede mod offentlig eksponering. Men i en tid med sociale medier og lynhurtig nyhedsspredning bliver navneforbuddet mere og mere udfordret. Paragraf 31 forbyder offentliggørelse af navn og identitet, men hvad sker der, når nettet aldrig glemmer? I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvordan loven kan følge med tiden, og om navneforbuddet stadig har en plads i det digitale samfund.

Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach

Vært: Amalie Hyllested

Redigering: Jonas Nielsen

Jingle: Emil Tarp Vang


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Nettet glemmer aldrig: Er reglen om navneforbud forældet? Københavns Universitet 00:20:08 Et navneforbud skal beskytte sigtede mod offentlig eksponering. Men i en tid med sociale medier og lynhurtig nyhedsspredning bliver navneforbuddet mere og mere udfordret. Paragraf 31 forbyder offentliggørelse af navn og identitet, men hvad sker der, når nettet aldrig glemmer? I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvordan loven kan følge med tiden, og om navneforbuddet stadig har en plads i det digitale samfund. Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach Vært: Amalie Hyllested Redigering: Jonas Nielsen Jingle: Emil Tarp Vang Et navneforbud skal beskytte sigtede mod offentlig eksponering. Men i en tid med sociale medier og lynhurtig nyhedsspredning bliver navneforbuddet mere og mere udfordret. Paragraf 31 forbyder offentliggørelse af navn og identitet, men hvad sker der, når nettet aldrig glemmer? I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvordan loven kan følge med tiden, og om navneforbuddet stadig har en plads i det digitale samfund. Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach Vært: Amalie Hyllested Redigering: Jonas Nielsen Jingle: Emil Tarp Vang loven, retsvæsen, navneforbud, jura, kriminalitet false full 40 eb588144-6c20-4e67-b82e-0171915ac049 Grønlands vej til selvstændighed: Hvem bestemmer? Snakken om selvstændighed fylder mere end nogensinde i Grønland. Men hvordan ser vejen til selvstændighed for grønlænderne egentlig ud? Svarene ligger gemt i selvstyreloven. Heri beskriver paragraf 21, hvordan Grønland kan løsrive sig fra Danmark og stå på egne ben. Men hvor meget bestemmer Grønland egentlig selv, og hvilke juridiske processer sættes i gang, hvis paragraf 21 bliver aktiveret?

Det vender vi i dette afsnit af Juristeriet. 

 

Gæst: Lektor i forfatningsret Sune Klinge 

Vært og redigering: Jonas Nielsen 

Musik: Emil Tarp Vang


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fri, 11 Apr 2025 10:16:26 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/grnlands-vej-til-selvstndighed-hvem-bestemmer-ePXE42qr Snakken om selvstændighed fylder mere end nogensinde i Grønland. Men hvordan ser vejen til selvstændighed for grønlænderne egentlig ud? Svarene ligger gemt i selvstyreloven. Heri beskriver paragraf 21, hvordan Grønland kan løsrive sig fra Danmark og stå på egne ben. Men hvor meget bestemmer Grønland egentlig selv, og hvilke juridiske processer sættes i gang, hvis paragraf 21 bliver aktiveret?

Det vender vi i dette afsnit af Juristeriet. 

 

Gæst: Lektor i forfatningsret Sune Klinge 

Vært og redigering: Jonas Nielsen 

Musik: Emil Tarp Vang


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Grønlands vej til selvstændighed: Hvem bestemmer? Københavns Universitet 00:17:22 Snakken om selvstændighed fylder mere end nogensinde i Grønland. Men hvordan ser vejen til selvstændighed for grønlænderne egentlig ud? Svarene ligger gemt i selvstyreloven. Heri beskriver paragraf 21, hvordan Grønland kan løsrive sig fra Danmark og stå på egne ben. Men hvor meget bestemmer Grønland egentlig selv, og hvilke juridiske processer sættes i gang, hvis paragraf 21 bliver aktiveret? Det vender vi i dette afsnit af Juristeriet. Gæst: Lektor i forfatningsret Sune Klinge Vært og redigering: Jonas Nielsen Musik: Emil Tarp Vang Snakken om selvstændighed fylder mere end nogensinde i Grønland. Men hvordan ser vejen til selvstændighed for grønlænderne egentlig ud? Svarene ligger gemt i selvstyreloven. Heri beskriver paragraf 21, hvordan Grønland kan løsrive sig fra Danmark og stå på egne ben. Men hvor meget bestemmer Grønland egentlig selv, og hvilke juridiske processer sættes i gang, hvis paragraf 21 bliver aktiveret? Det vender vi i dette afsnit af Juristeriet. Gæst: Lektor i forfatningsret Sune Klinge Vært og redigering: Jonas Nielsen Musik: Emil Tarp Vang false full 39 6c393fcd-d4e1-4721-8c0c-33b820d3fc2f Advokatundersøgelser: Vigtigt juridisk værktøj - eller politisk spin? I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om advokatundersøgelser. Advokatundersøgelser er efterhånden blevet en del af standard-drejebogen for krisehåndtering i det offentlige, men det kan virke uklart, hvad undersøgelserne egentlig bliver brugt til. Undersøgelserne har f.eks. sjældent adgang til at foretage afhøringer, og bl.a. derfor kommer de ofte til kort, når de skal vurdere individuelt ansvar. Det kan sommetider gøre, at de mest interessante spørgsmål – i hvert fald i offentlighedens øjne – forbliver ubesvarede. Samtidigt tillægger medierne ofte undersøgelserne ganske stor troværdighed, hvilket er påfaldende, når den kritiserede part typisk selv både finansierer undersøgelsen og kan være med til at definere dens kommissorie. Derfor spørger vi i dette afsnit to juridiske eksperter ind til advokatundersøgelsernes potentiale - både som vigtigt juridisk værktøj og som et redskab i myndighedernes krisehåndtering. Lyt med her.  

 

Gæster:

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze

Ph.d.-stipendiat Kristian Würtz Hegaard

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen  

Optaget 2. december, 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Mon, 24 Mar 2025 05:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/advokatundersgelser-vigtigt-juridisk-vrktj-eller-politisk-spin-Pnxq_R0b I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om advokatundersøgelser. Advokatundersøgelser er efterhånden blevet en del af standard-drejebogen for krisehåndtering i det offentlige, men det kan virke uklart, hvad undersøgelserne egentlig bliver brugt til. Undersøgelserne har f.eks. sjældent adgang til at foretage afhøringer, og bl.a. derfor kommer de ofte til kort, når de skal vurdere individuelt ansvar. Det kan sommetider gøre, at de mest interessante spørgsmål – i hvert fald i offentlighedens øjne – forbliver ubesvarede. Samtidigt tillægger medierne ofte undersøgelserne ganske stor troværdighed, hvilket er påfaldende, når den kritiserede part typisk selv både finansierer undersøgelsen og kan være med til at definere dens kommissorie. Derfor spørger vi i dette afsnit to juridiske eksperter ind til advokatundersøgelsernes potentiale - både som vigtigt juridisk værktøj og som et redskab i myndighedernes krisehåndtering. Lyt med her.  

 

Gæster:

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze

Ph.d.-stipendiat Kristian Würtz Hegaard

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen  

Optaget 2. december, 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Advokatundersøgelser: Vigtigt juridisk værktøj - eller politisk spin? Københavns Universitet 00:21:15 I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om advokatundersøgelser. Advokatundersøgelser er efterhånden blevet en del af standard-drejebogen for krisehåndtering i det offentlige, men det kan virke uklart, hvad undersøgelserne egentlig bliver brugt til. Undersøgelserne har f.eks. sjældent adgang til at foretage afhøringer, og bl.a. derfor kommer de ofte til kort, når de skal vurdere individuelt ansvar. Det kan sommetider gøre, at de mest interessante spørgsmål – i hvert fald i offentlighedens øjne – forbliver ubesvarede. Samtidigt tillægger medierne ofte undersøgelserne ganske stor troværdighed, hvilket er påfaldende, når den kritiserede part typisk selv både finansierer undersøgelsen og kan være med til at definere dens kommissorie. Derfor spørger vi i dette afsnit to juridiske eksperter ind til advokatundersøgelsernes potentiale - både som vigtigt juridisk værktøj og som et redskab i myndighedernes krisehåndtering. Lyt med her. Gæster: Professor i forvaltningsret Michael Gøtze Ph.d.-stipendiat Kristian Würtz Hegaard Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget 2. december, 2024 I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om advokatundersøgelser. Advokatundersøgelser er efterhånden blevet en del af standard-drejebogen for krisehåndtering i det offentlige, men det kan virke uklart, hvad undersøgelserne egentlig bliver brugt til. Undersøgelserne har f.eks. sjældent adgang til at foretage afhøringer, og bl.a. derfor kommer de ofte til kort, når de skal vurdere individuelt ansvar. Det kan sommetider gøre, at de mest interessante spørgsmål – i hvert fald i offentlighedens øjne – forbliver ubesvarede. Samtidigt tillægger medierne ofte undersøgelserne ganske stor troværdighed, hvilket er påfaldende, når den kritiserede part typisk selv både finansierer undersøgelsen og kan være med til at definere dens kommissorie. Derfor spørger vi i dette afsnit to juridiske eksperter ind til advokatundersøgelsernes potentiale - både som vigtigt juridisk værktøj og som et redskab i myndighedernes krisehåndtering. Lyt med her. Gæster: Professor i forvaltningsret Michael Gøtze Ph.d.-stipendiat Kristian Würtz Hegaard Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget 2. december, 2024 false full 38 4e4939c7-b9bb-4a1c-b709-32b5a76e290c Udvikling af medicin: Er kvinder stadig de oversete patienter? I det her afsnit skal vi finde ud af, om vi alle får den bedst mulige medicin, hvis vi bliver syge. Det gør vi med udgangspunkt i nye resultater fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

I medierne kan man finde artikler, der under voldsomme overskrifter fortæller, at kvinder overses, når vi udvikler medicin. De risikerer dobbelt så mange bivirkninger som mænd, når de tager medicin. Og i værste fald risikerer de livet. En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen giver imidlertid et noget andet billede. Den viser, at den medicin, vi sender på markedet i Europa, er undersøgt på både kvinder og mænd. Alle kan med andre ord trygt tage deres medicin. Vi finder ud af, hvad der er op og ned, når vi tester medicin.  

Du finder rapporten Kønsrepræsentation i klinisk forskning, der lægger til grund for dette afsnit her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Koensrepraesentation-i-klinisk-forskning. 

Gæst: Lektor Jakob Wested  

Vært: Lene Juhl Friedrichsen  

Musik og lyd: Emil Tarp Vang  

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang  

Optaget d. 3. december 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fri, 24 Jan 2025 06:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Jakob Wested, Lene Juhl Friedrichsen, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/udvikling-af-medicin-er-kvinder-stadig-de-oversete-patienter-RUYFoa_F I det her afsnit skal vi finde ud af, om vi alle får den bedst mulige medicin, hvis vi bliver syge. Det gør vi med udgangspunkt i nye resultater fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

I medierne kan man finde artikler, der under voldsomme overskrifter fortæller, at kvinder overses, når vi udvikler medicin. De risikerer dobbelt så mange bivirkninger som mænd, når de tager medicin. Og i værste fald risikerer de livet. En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen giver imidlertid et noget andet billede. Den viser, at den medicin, vi sender på markedet i Europa, er undersøgt på både kvinder og mænd. Alle kan med andre ord trygt tage deres medicin. Vi finder ud af, hvad der er op og ned, når vi tester medicin.  

Du finder rapporten Kønsrepræsentation i klinisk forskning, der lægger til grund for dette afsnit her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Koensrepraesentation-i-klinisk-forskning. 

Gæst: Lektor Jakob Wested  

Vært: Lene Juhl Friedrichsen  

Musik og lyd: Emil Tarp Vang  

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang  

Optaget d. 3. december 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Udvikling af medicin: Er kvinder stadig de oversete patienter? Jakob Wested, Lene Juhl Friedrichsen, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen 00:15:48 I det her afsnit skal vi finde ud af, om vi alle får den bedst mulige medicin, hvis vi bliver syge. Det gør vi med udgangspunkt i nye resultater fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. I medierne kan man finde artikler, der under voldsomme overskrifter fortæller, at kvinder overses, når vi udvikler medicin. De risikerer dobbelt så mange bivirkninger som mænd, når de tager medicin. Og i værste fald risikerer de livet. En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen giver imidlertid et noget andet billede. Den viser, at den medicin, vi sender på markedet i Europa, er undersøgt på både kvinder og mænd. Alle kan med andre ord trygt tage deres medicin. Vi finder ud af, hvad der er op og ned, når vi tester medicin. Du finder rapporten Kønsrepræsentation i klinisk forskning, der lægger til grund for dette afsnit her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Koensrepraesentation-i-klinisk-forskning. Gæst: Lektor Jakob Wested Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 3. december 2024 I det her afsnit skal vi finde ud af, om vi alle får den bedst mulige medicin, hvis vi bliver syge. Det gør vi med udgangspunkt i nye resultater fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. I medierne kan man finde artikler, der under voldsomme overskrifter fortæller, at kvinder overses, når vi udvikler medicin. De risikerer dobbelt så mange bivirkninger som mænd, når de tager medicin. Og i værste fald risikerer de livet. En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen giver imidlertid et noget andet billede. Den viser, at den medicin, vi sender på markedet i Europa, er undersøgt på både kvinder og mænd. Alle kan med andre ord trygt tage deres medicin. Vi finder ud af, hvad der er op og ned, når vi tester medicin. Du finder rapporten Kønsrepræsentation i klinisk forskning, der lægger til grund for dette afsnit her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Koensrepraesentation-i-klinisk-forskning. Gæst: Lektor Jakob Wested Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 3. december 2024 udvikling af medicin, køn, test af medicin, medicinudvikling false full 37 5e01c097-0116-4781-bcc1-961a0f2f8470 Domstolenes politiske magt i USA: Højesteret fortolker ikke kun loven, den skaber den I dette afsnit af Juristeriet skal vi tale om USA. Det skal dog ikke handle ret meget om Trump og Harris i denne omgang. Det skal nærmere handle om domstolenes – med danske øjne – noget overraskende rolle i det politiske system i USA. For i modsætning til det danske system, så har den amerikanske Højesteret ikke bare en fortolkende rolle, den har faktisk en såkaldt retsskabende rolle, som gør, at dens afgørelser kan danne ny lovgivning. Men er det en styrke eller en svaghed for demokratiet, at lovgivningen går udenom det politiske system? Amerikanernes svar vil måske overraske dig. Lyt med.

Gæst: Professor Helle Porsdam

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget d. 4. november 2024 


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 7 Nov 2024 05:30:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/domstolenes-politiske-magt-i-usa-hjesteret-fortolker-ikke-loven-den-skaber-den-VaV2684X I dette afsnit af Juristeriet skal vi tale om USA. Det skal dog ikke handle ret meget om Trump og Harris i denne omgang. Det skal nærmere handle om domstolenes – med danske øjne – noget overraskende rolle i det politiske system i USA. For i modsætning til det danske system, så har den amerikanske Højesteret ikke bare en fortolkende rolle, den har faktisk en såkaldt retsskabende rolle, som gør, at dens afgørelser kan danne ny lovgivning. Men er det en styrke eller en svaghed for demokratiet, at lovgivningen går udenom det politiske system? Amerikanernes svar vil måske overraske dig. Lyt med.

Gæst: Professor Helle Porsdam

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget d. 4. november 2024 


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Domstolenes politiske magt i USA: Højesteret fortolker ikke kun loven, den skaber den Københavns Universitet 00:17:04 I dette afsnit af Juristeriet skal vi tale om USA. Det skal dog ikke handle ret meget om Trump og Harris i denne omgang. Det skal nærmere handle om domstolenes – med danske øjne – noget overraskende rolle i det politiske system i USA. For i modsætning til det danske system, så har den amerikanske Højesteret ikke bare en fortolkende rolle, den har faktisk en såkaldt retsskabende rolle, som gør, at dens afgørelser kan danne ny lovgivning. Men er det en styrke eller en svaghed for demokratiet, at lovgivningen går udenom det politiske system? Amerikanernes svar vil måske overraske dig. Lyt med. Gæst: Professor Helle Porsdam Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 4. november 2024 I dette afsnit af Juristeriet skal vi tale om USA. Det skal dog ikke handle ret meget om Trump og Harris i denne omgang. Det skal nærmere handle om domstolenes – med danske øjne – noget overraskende rolle i det politiske system i USA. For i modsætning til det danske system, så har den amerikanske Højesteret ikke bare en fortolkende rolle, den har faktisk en såkaldt retsskabende rolle, som gør, at dens afgørelser kan danne ny lovgivning. Men er det en styrke eller en svaghed for demokratiet, at lovgivningen går udenom det politiske system? Amerikanernes svar vil måske overraske dig. Lyt med. Gæst: Professor Helle Porsdam Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 4. november 2024 false full 36 95a72626-540c-40f6-b58d-2dd036e97138 Partnervold: Myndighederne må aldrig glemme alvoren af vold i nære relationer I dette afsnit af Juristeriet sætter vi juraen i et kønsperspektiv. Specifikt undersøger vi partnerdrab og vold. For selvom vi har gjort en del for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, så er der stadig områder, hvor ligestillingen halter gevaldigt. Det gælder fx partnerdrab og vold. 

En ny rapport fra Justitsministeriet viser, at hver femte drab i Danmark er partnerdrab. Størstedelen af ofrene er kvinder. Hvordan ser vi på de forbrydelser, der oftest rammer kvinder? Og hvor godt beskytter vi kvinderne på de områder, hvor der er ubalance mellem kønnene? Lyt med her.


Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach 

Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget d. 13. august


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Mon, 9 Sep 2024 04:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Trine Baumbach, Lene Juhl Friedrichsen) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/vold-i-nre-relationer-myndigheder-misforstar-alvoren-af-partnervold-zEPSrcrQ I dette afsnit af Juristeriet sætter vi juraen i et kønsperspektiv. Specifikt undersøger vi partnerdrab og vold. For selvom vi har gjort en del for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, så er der stadig områder, hvor ligestillingen halter gevaldigt. Det gælder fx partnerdrab og vold. 

En ny rapport fra Justitsministeriet viser, at hver femte drab i Danmark er partnerdrab. Størstedelen af ofrene er kvinder. Hvordan ser vi på de forbrydelser, der oftest rammer kvinder? Og hvor godt beskytter vi kvinderne på de områder, hvor der er ubalance mellem kønnene? Lyt med her.


Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach 

Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget d. 13. august


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Partnervold: Myndighederne må aldrig glemme alvoren af vold i nære relationer Trine Baumbach, Lene Juhl Friedrichsen 00:15:40 I dette afsnit af Juristeriet sætter vi juraen i et kønsperspektiv. Specifikt undersøger vi partnerdrab og vold. For selvom vi har gjort en del for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, så er der stadig områder, hvor ligestillingen halter gevaldigt. Det gælder fx partnerdrab og vold. En ny rapport fra Justitsministeriet viser, at hver femte drab i Danmark er partnerdrab. Størstedelen af ofrene er kvinder. Hvordan ser vi på de forbrydelser, der oftest rammer kvinder? Og hvor godt beskytter vi kvinderne på de områder, hvor der er ubalance mellem kønnene? Lyt med her. Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 13. august I dette afsnit af Juristeriet sætter vi juraen i et kønsperspektiv. Specifikt undersøger vi partnerdrab og vold. For selvom vi har gjort en del for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, så er der stadig områder, hvor ligestillingen halter gevaldigt. Det gælder fx partnerdrab og vold. En ny rapport fra Justitsministeriet viser, at hver femte drab i Danmark er partnerdrab. Størstedelen af ofrene er kvinder. Hvordan ser vi på de forbrydelser, der oftest rammer kvinder? Og hvor godt beskytter vi kvinderne på de områder, hvor der er ubalance mellem kønnene? Lyt med her. Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 13. august partnervold, strafferet, partnerdrab false full 34 a240948e-efe1-49a7-a38a-746809c2f5f9 Fra Nordic Waste til Cheminova: Har miljøretten svigtet miljøet? I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om miljøret og den seneste tids industrielle miljøskandaler. For i lyset af de mange mediehistorier virker det påtrængende at prøve at forstå de regler, som ligger under alle de her sager, nemlig miljøretten. Det er miljøretten, der dikterer hvad virksomhederne må, hvem der skal holde øje med dem, og hvad vi skal gøre, hvis det hele går galt. Men hvorfor er det så svært i praksis at håndhæve de regler, vi har i miljølovgivningen? Og hvordan er reglerne blevet så uhyre komplicerede? Lyt med her.

Gæster: Professor i miljøret Peter Pagh & ph.d.-studerende hos Det Juridiske Fakultet og advokatfuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten Thomas Haugsted. 

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen

Optaget d. 24. juni 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Mon, 26 Aug 2024 04:40:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/kan-miljretten-forhindre-fremtidens-industrielle-miljkatastrofer-0gmvn3Mg I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om miljøret og den seneste tids industrielle miljøskandaler. For i lyset af de mange mediehistorier virker det påtrængende at prøve at forstå de regler, som ligger under alle de her sager, nemlig miljøretten. Det er miljøretten, der dikterer hvad virksomhederne må, hvem der skal holde øje med dem, og hvad vi skal gøre, hvis det hele går galt. Men hvorfor er det så svært i praksis at håndhæve de regler, vi har i miljølovgivningen? Og hvordan er reglerne blevet så uhyre komplicerede? Lyt med her.

Gæster: Professor i miljøret Peter Pagh & ph.d.-studerende hos Det Juridiske Fakultet og advokatfuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten Thomas Haugsted. 

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen

Optaget d. 24. juni 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fra Nordic Waste til Cheminova: Har miljøretten svigtet miljøet? Københavns Universitet 00:23:37 I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om miljøret og den seneste tids industrielle miljøskandaler. For i lyset af de mange mediehistorier virker det påtrængende at prøve at forstå de regler, som ligger under alle de her sager, nemlig miljøretten. Det er miljøretten, der dikterer hvad virksomhederne må, hvem der skal holde øje med dem, og hvad vi skal gøre, hvis det hele går galt. Men hvorfor er det så svært i praksis at håndhæve de regler, vi har i miljølovgivningen? Og hvordan er reglerne blevet så uhyre komplicerede? Lyt med her. Gæster: Professor i miljøret Peter Pagh & ph.d.-studerende hos Det Juridiske Fakultet og advokatfuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten Thomas Haugsted. Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget d. 24. juni 2024 I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om miljøret og den seneste tids industrielle miljøskandaler. For i lyset af de mange mediehistorier virker det påtrængende at prøve at forstå de regler, som ligger under alle de her sager, nemlig miljøretten. Det er miljøretten, der dikterer hvad virksomhederne må, hvem der skal holde øje med dem, og hvad vi skal gøre, hvis det hele går galt. Men hvorfor er det så svært i praksis at håndhæve de regler, vi har i miljølovgivningen? Og hvordan er reglerne blevet så uhyre komplicerede? Lyt med her. Gæster: Professor i miljøret Peter Pagh & ph.d.-studerende hos Det Juridiske Fakultet og advokatfuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten Thomas Haugsted. Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget d. 24. juni 2024 false full 33 0e5b1e02-59b0-4d81-ac7b-2881bbdc8aed Dødshjælp i gråzonen: Når sundhedsloven siger ja, men straffeloven siger nej I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i spørgsmålet om dødshjælp i dansk ret. I afsnittet får vi besøg fra William Halling, der har skrevet et interessant speciale om emnet, hvori han både kortlægger den lidt overraskende retstilstand på området og præsenterer et bud på en juridisk model for en eventuel udvidelse. Lyt med! 

Gæst: Jurist William Halling

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang

Optaget d. 5. juni 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fri, 5 Jul 2024 05:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/ddshjlp-i-grazonen-nar-sundhedsloven-siger-ja-men-straffeloven-siger-nej-dMFenXBT I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i spørgsmålet om dødshjælp i dansk ret. I afsnittet får vi besøg fra William Halling, der har skrevet et interessant speciale om emnet, hvori han både kortlægger den lidt overraskende retstilstand på området og præsenterer et bud på en juridisk model for en eventuel udvidelse. Lyt med! 

Gæst: Jurist William Halling

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang

Optaget d. 5. juni 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Dødshjælp i gråzonen: Når sundhedsloven siger ja, men straffeloven siger nej Københavns Universitet 00:22:44 I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i spørgsmålet om dødshjælp i dansk ret. I afsnittet får vi besøg fra William Halling, der har skrevet et interessant speciale om emnet, hvori han både kortlægger den lidt overraskende retstilstand på området og præsenterer et bud på en juridisk model for en eventuel udvidelse. Lyt med! Gæst: Jurist William Halling Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 5. juni 2024 I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i spørgsmålet om dødshjælp i dansk ret. I afsnittet får vi besøg fra William Halling, der har skrevet et interessant speciale om emnet, hvori han både kortlægger den lidt overraskende retstilstand på området og præsenterer et bud på en juridisk model for en eventuel udvidelse. Lyt med! Gæst: Jurist William Halling Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 5. juni 2024 false full 32 e3026e6c-9b27-40bf-b3be-0ccecd7d2d68 Forvaring: Et løfte om hjælp eller et liv i statens varetægt? De færreste har adgang til Herstedvester Fængsel. Bag murene sidder nogle af landets farligste kriminelle. Dem, som de fleste kun kender gennem mediernes linser. Her får vi beskrevet deres grusomme og skræmmende gerninger, og vi følger med, når domstolene idømmer dem deres straf. Nogle af dem er så farlige, at straffen er en forvaringsdom.

I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i et forskningsprojekt blandt de forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel. Sammen med lektor Julie Laursen ser vi bl.a. nærmere på, om en forvaringsdom er en samarbejdsproces mellem staten og den dømt, eller om forvaring snarere bliver et evigt liv i statens varetægt?

I forskningsprojektet har lektor Louise Victoria Johansen og Tanja Hoffman Holm, cand.scient.soc., været henholdsvis mentor og projektstuderende.  

Gæster: Lektor i kriminologi Julie Laursen
Vært: Lene Juhl Friedrichsen  
Musik og lyd: Emil Tarp Vang
Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget den 17. april 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Tue, 4 Jun 2024 05:56:01 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Julie Laursen, Lene Juhl Friedrichsen) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/forvaring-et-lfte-om-hjlp-eller-et-liv-i-statens-varetgt-9YCX9xWQ De færreste har adgang til Herstedvester Fængsel. Bag murene sidder nogle af landets farligste kriminelle. Dem, som de fleste kun kender gennem mediernes linser. Her får vi beskrevet deres grusomme og skræmmende gerninger, og vi følger med, når domstolene idømmer dem deres straf. Nogle af dem er så farlige, at straffen er en forvaringsdom.

I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i et forskningsprojekt blandt de forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel. Sammen med lektor Julie Laursen ser vi bl.a. nærmere på, om en forvaringsdom er en samarbejdsproces mellem staten og den dømt, eller om forvaring snarere bliver et evigt liv i statens varetægt?

I forskningsprojektet har lektor Louise Victoria Johansen og Tanja Hoffman Holm, cand.scient.soc., været henholdsvis mentor og projektstuderende.  

Gæster: Lektor i kriminologi Julie Laursen
Vært: Lene Juhl Friedrichsen  
Musik og lyd: Emil Tarp Vang
Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget den 17. april 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Forvaring: Et løfte om hjælp eller et liv i statens varetægt? Julie Laursen, Lene Juhl Friedrichsen 00:18:40 De færreste har adgang til Herstedvester Fængsel. Bag murene sidder nogle af landets farligste kriminelle. Dem, som de fleste kun kender gennem mediernes linser. Her får vi beskrevet deres grusomme og skræmmende gerninger, og vi følger med, når domstolene idømmer dem deres straf. Nogle af dem er så farlige, at straffen er en forvaringsdom. I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i et forskningsprojekt blandt de forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel. Sammen med lektor Julie Laursen ser vi bl.a. nærmere på, om en forvaringsdom er en samarbejdsproces mellem staten og den dømt, eller om forvaring snarere bliver et evigt liv i statens varetægt? I forskningsprojektet har lektor Louise Victoria Johansen og Tanja Hoffman Holm, cand.scient.soc., været henholdsvis mentor og projektstuderende. Gæster: Lektor i kriminologi Julie Laursen Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 17. april 2024 De færreste har adgang til Herstedvester Fængsel. Bag murene sidder nogle af landets farligste kriminelle. Dem, som de fleste kun kender gennem mediernes linser. Her får vi beskrevet deres grusomme og skræmmende gerninger, og vi følger med, når domstolene idømmer dem deres straf. Nogle af dem er så farlige, at straffen er en forvaringsdom. I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i et forskningsprojekt blandt de forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel. Sammen med lektor Julie Laursen ser vi bl.a. nærmere på, om en forvaringsdom er en samarbejdsproces mellem staten og den dømt, eller om forvaring snarere bliver et evigt liv i statens varetægt? I forskningsprojektet har lektor Louise Victoria Johansen og Tanja Hoffman Holm, cand.scient.soc., været henholdsvis mentor og projektstuderende. Gæster: Lektor i kriminologi Julie Laursen Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 17. april 2024 forvaring, forvaringsdom, herstedvester fængsel, forvaringsdømte false full 31 5fce3732-4b34-4014-963a-b0926d288459 Sagen om klimagrisene: En tvivlsom sejr for klimaet Der var lagt op til fest hos Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, da der i starten af marts faldt dom i Danmarks første klimaretssag. Danish Crown blev nemlig kendt skyldige i vildledende markedsføring, og Landsrettens afgørelse blev efterfølgende udlagt som en klar sejr for klimaet. Men hvis man ser lidt nærmere på sagen, bliver det hurtigt tvivlsomt, hvor stor en sejr for klimakampen der egentlig er tale om. I det her afsnit af Juristeriet ser vi nærmere på dommen – herunder også de tre punkter, som Danish Crown ikke blev dømt for. Bemærk: Afsnittet blev udgivet, inden dommen blev anket til Højesteret.

Gæster: Professor i konkurrence- og markedsføringsret Caroline Heide-Jørgensen og lektor i konkurrence- og erstatningsret Anders Schäfer

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget d. 8. marts 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Wed, 20 Mar 2024 10:51:58 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/sagen-om-klimagrisene-en-tvivlsom-sejr-for-klimaet-78cFGwM3 Der var lagt op til fest hos Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, da der i starten af marts faldt dom i Danmarks første klimaretssag. Danish Crown blev nemlig kendt skyldige i vildledende markedsføring, og Landsrettens afgørelse blev efterfølgende udlagt som en klar sejr for klimaet. Men hvis man ser lidt nærmere på sagen, bliver det hurtigt tvivlsomt, hvor stor en sejr for klimakampen der egentlig er tale om. I det her afsnit af Juristeriet ser vi nærmere på dommen – herunder også de tre punkter, som Danish Crown ikke blev dømt for. Bemærk: Afsnittet blev udgivet, inden dommen blev anket til Højesteret.

Gæster: Professor i konkurrence- og markedsføringsret Caroline Heide-Jørgensen og lektor i konkurrence- og erstatningsret Anders Schäfer

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget d. 8. marts 2024


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Sagen om klimagrisene: En tvivlsom sejr for klimaet Københavns Universitet 00:19:11 Der var lagt op til fest hos Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, da der i starten af marts faldt dom i Danmarks første klimaretssag. Danish Crown blev nemlig kendt skyldige i vildledende markedsføring, og Landsrettens afgørelse blev efterfølgende udlagt som en klar sejr for klimaet. Men hvis man ser lidt nærmere på sagen, bliver det hurtigt tvivlsomt, hvor stor en sejr for klimakampen der egentlig er tale om. I det her afsnit af Juristeriet ser vi nærmere på dommen – herunder også de tre punkter, som Danish Crown ikke blev dømt for. Bemærk: Afsnittet blev udgivet, inden dommen blev anket til Højesteret. Gæster: Professor i konkurrence- og markedsføringsret Caroline Heide-Jørgensen og lektor i konkurrence- og erstatningsret Anders Schäfer Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 8. marts 2024 Der var lagt op til fest hos Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, da der i starten af marts faldt dom i Danmarks første klimaretssag. Danish Crown blev nemlig kendt skyldige i vildledende markedsføring, og Landsrettens afgørelse blev efterfølgende udlagt som en klar sejr for klimaet. Men hvis man ser lidt nærmere på sagen, bliver det hurtigt tvivlsomt, hvor stor en sejr for klimakampen der egentlig er tale om. I det her afsnit af Juristeriet ser vi nærmere på dommen – herunder også de tre punkter, som Danish Crown ikke blev dømt for. Bemærk: Afsnittet blev udgivet, inden dommen blev anket til Højesteret. Gæster: Professor i konkurrence- og markedsføringsret Caroline Heide-Jørgensen og lektor i konkurrence- og erstatningsret Anders Schäfer Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 8. marts 2024 false full 30 58ebbe08-c950-421c-969f-9804b25d2db6 Er politikerne habile på Børsen? I Norge kan man komme i tvivl I Norge virker det som om, politikernes aktieskandaler står i kø. I den danske dækning af sagerne er det imidlertid kommet frem, at nordmændene faktisk har væsentligt strengere regler på området, end vi har herhjemme. Hvilket jo unægteligt rejser spørgsmålet om, om vi i Danmark kun er skånet for de her sager, fordi vores regler ikke er strenge nok til at opdage dem? Det undersøger vi nærmere sammen med professor i børsret Jesper Lau Hansen i dette afsnit - lyt med!

Gæst: Jesper Lau Hansen, professor i selskabsret og børsret

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen

Optaget d. 21. november 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 7 Dec 2023 05:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/er-politikerne-habile-pa-brsen-i-norge-kan-man-komme-i-tvivl-r2SE7Rn0 I Norge virker det som om, politikernes aktieskandaler står i kø. I den danske dækning af sagerne er det imidlertid kommet frem, at nordmændene faktisk har væsentligt strengere regler på området, end vi har herhjemme. Hvilket jo unægteligt rejser spørgsmålet om, om vi i Danmark kun er skånet for de her sager, fordi vores regler ikke er strenge nok til at opdage dem? Det undersøger vi nærmere sammen med professor i børsret Jesper Lau Hansen i dette afsnit - lyt med!

Gæst: Jesper Lau Hansen, professor i selskabsret og børsret

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen

Optaget d. 21. november 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Er politikerne habile på Børsen? I Norge kan man komme i tvivl Københavns Universitet 00:19:34 I Norge virker det som om, politikernes aktieskandaler står i kø. I den danske dækning af sagerne er det imidlertid kommet frem, at nordmændene faktisk har væsentligt strengere regler på området, end vi har herhjemme. Hvilket jo unægteligt rejser spørgsmålet om, om vi i Danmark kun er skånet for de her sager, fordi vores regler ikke er strenge nok til at opdage dem? Det undersøger vi nærmere sammen med professor i børsret Jesper Lau Hansen i dette afsnit - lyt med! Gæst: Jesper Lau Hansen, professor i selskabsret og børsret Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget d. 21. november 2023 I Norge virker det som om, politikernes aktieskandaler står i kø. I den danske dækning af sagerne er det imidlertid kommet frem, at nordmændene faktisk har væsentligt strengere regler på området, end vi har herhjemme. Hvilket jo unægteligt rejser spørgsmålet om, om vi i Danmark kun er skånet for de her sager, fordi vores regler ikke er strenge nok til at opdage dem? Det undersøger vi nærmere sammen med professor i børsret Jesper Lau Hansen i dette afsnit - lyt med! Gæst: Jesper Lau Hansen, professor i selskabsret og børsret Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget d. 21. november 2023 false full 29 600228d4-e3da-4521-a200-d83a9938d0e9 Kongehuset: Kransekagefigur eller magtens centrum? Danmark er et af verdens ældste monarkier. Det kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle, men siden 1849 har kongehusets magt være begrænset. Det skete, da vi fik vores første frie forfatning. Kongen var stadig regent, men væk var regentens magt til egenrådigt at regere. Nu skulle beslutningskompetencen være placeret hos ministrene.  

Alligevel spiller regenten stadig en forfatningsmæssig rolle i vores statsstyre i dag. I hvert fald kan vi i vores grundlov stadig læse, at det er regenten – sammen med Folketinget – der har magten til at lovgive, og at det også er regenten, der har magten til at afskedige og udnævne regeringen.  

Grundloven er ikke ændret de seneste 70 år. Det er Kongehuset til gengæld. De justerer jævnligt deres opgaver og roller for at være i pagt med tiden.  

Hvad betyder det for det moderne danske demokrati i dag? Er regenten reelt en apolitisk kransekagefigur eller magtens centrum?

I dette afsnit af Juristeriet taget vi en snak med Helle Krunke. Hun er professor i forfatningsret, og så har hun forsket i, hvordan monarkiet spiller sammen med det moderne demokrati.  

Gæst: Professor i forfatningsret Helle Krunke

Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Musik & lyd: Emil Tarp Vang  

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang  

Optaget den 6. oktober 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 12 Oct 2023 14:30:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Helle Krunke, Lene Juhl Friedrichsen) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/kongehuset-kransekagefigur-eller-magtens-centrum-Ybh7WEai Danmark er et af verdens ældste monarkier. Det kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle, men siden 1849 har kongehusets magt være begrænset. Det skete, da vi fik vores første frie forfatning. Kongen var stadig regent, men væk var regentens magt til egenrådigt at regere. Nu skulle beslutningskompetencen være placeret hos ministrene.  

Alligevel spiller regenten stadig en forfatningsmæssig rolle i vores statsstyre i dag. I hvert fald kan vi i vores grundlov stadig læse, at det er regenten – sammen med Folketinget – der har magten til at lovgive, og at det også er regenten, der har magten til at afskedige og udnævne regeringen.  

Grundloven er ikke ændret de seneste 70 år. Det er Kongehuset til gengæld. De justerer jævnligt deres opgaver og roller for at være i pagt med tiden.  

Hvad betyder det for det moderne danske demokrati i dag? Er regenten reelt en apolitisk kransekagefigur eller magtens centrum?

I dette afsnit af Juristeriet taget vi en snak med Helle Krunke. Hun er professor i forfatningsret, og så har hun forsket i, hvordan monarkiet spiller sammen med det moderne demokrati.  

Gæst: Professor i forfatningsret Helle Krunke

Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Musik & lyd: Emil Tarp Vang  

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang  

Optaget den 6. oktober 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Kongehuset: Kransekagefigur eller magtens centrum? Helle Krunke, Lene Juhl Friedrichsen 00:17:12 Danmark er et af verdens ældste monarkier. Det kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle, men siden 1849 har kongehusets magt være begrænset. Det skete, da vi fik vores første frie forfatning. Kongen var stadig regent, men væk var regentens magt til egenrådigt at regere. Nu skulle beslutningskompetencen være placeret hos ministrene. Alligevel spiller regenten stadig en forfatningsmæssig rolle i vores statsstyre i dag. I hvert fald kan vi i vores grundlov stadig læse, at det er regenten – sammen med Folketinget – der har magten til at lovgive, og at det også er regenten, der har magten til at afskedige og udnævne regeringen. Grundloven er ikke ændret de seneste 70 år. Det er Kongehuset til gengæld. De justerer jævnligt deres opgaver og roller for at være i pagt med tiden. Hvad betyder det for det moderne danske demokrati i dag? Er regenten reelt en apolitisk kransekagefigur eller magtens centrum? I dette afsnit af Juristeriet taget vi en snak med Helle Krunke. Hun er professor i forfatningsret, og så har hun forsket i, hvordan monarkiet spiller sammen med det moderne demokrati. Gæst: Professor i forfatningsret Helle Krunke Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 6. oktober 2023 Danmark er et af verdens ældste monarkier. Det kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle, men siden 1849 har kongehusets magt være begrænset. Det skete, da vi fik vores første frie forfatning. Kongen var stadig regent, men væk var regentens magt til egenrådigt at regere. Nu skulle beslutningskompetencen være placeret hos ministrene. Alligevel spiller regenten stadig en forfatningsmæssig rolle i vores statsstyre i dag. I hvert fald kan vi i vores grundlov stadig læse, at det er regenten – sammen med Folketinget – der har magten til at lovgive, og at det også er regenten, der har magten til at afskedige og udnævne regeringen. Grundloven er ikke ændret de seneste 70 år. Det er Kongehuset til gengæld. De justerer jævnligt deres opgaver og roller for at være i pagt med tiden. Hvad betyder det for det moderne danske demokrati i dag? Er regenten reelt en apolitisk kransekagefigur eller magtens centrum? I dette afsnit af Juristeriet taget vi en snak med Helle Krunke. Hun er professor i forfatningsret, og så har hun forsket i, hvordan monarkiet spiller sammen med det moderne demokrati. Gæst: Professor i forfatningsret Helle Krunke Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 6. oktober 2023 lene juhl friedrichsen, demokrati, kongehuset, regent, grundlov, forfatningsret, statsstyre, helle krunke, monarki false full 28 9d42f771-2204-4148-b1e8-210086c761c0 Fængsler i krise: Kan dialog erstatte tremmer? Fængslerne er fyldte til bristepunktet. Medarbejderne flygter og de indsatte kommer tilbage til fængslerne igen og igen. Krisen i Kriminalforsorgen giver anledning til at overveje, om vi stadig skal sætte gerningspersoner bag tremmer, eller om vi i stedet skal kigge efter mere dialogbaserede straffemetoder, der både kan gavne gerningsperson og forurettede.

I dette afsnit tager vi en snak med lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen om genoprettende ret. Vi spørger bl.a, om straf skal gøre ondt, eller om det også skal være med til at gøre os klogere, og hvordan en mere aktiv rolle i konfliktløsningen faktisk kan være med til at empower forurettede? Lyt med!

Gæst: Lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen

Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Musik & lyd: Emil Tarp Vang 

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang 

Optaget den 25. august 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 14 Sep 2023 05:30:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Ida Helene Asmussen, Lene Juhl Friedrichsen) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/fngsler-i-krise-kan-dialog-erstatte-tremmer-GSNL5ehl Fængslerne er fyldte til bristepunktet. Medarbejderne flygter og de indsatte kommer tilbage til fængslerne igen og igen. Krisen i Kriminalforsorgen giver anledning til at overveje, om vi stadig skal sætte gerningspersoner bag tremmer, eller om vi i stedet skal kigge efter mere dialogbaserede straffemetoder, der både kan gavne gerningsperson og forurettede.

I dette afsnit tager vi en snak med lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen om genoprettende ret. Vi spørger bl.a, om straf skal gøre ondt, eller om det også skal være med til at gøre os klogere, og hvordan en mere aktiv rolle i konfliktløsningen faktisk kan være med til at empower forurettede? Lyt med!

Gæst: Lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen

Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Musik & lyd: Emil Tarp Vang 

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang 

Optaget den 25. august 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fængsler i krise: Kan dialog erstatte tremmer? Ida Helene Asmussen, Lene Juhl Friedrichsen 00:18:31 Fængslerne er fyldte til bristepunktet. Medarbejderne flygter og de indsatte kommer tilbage til fængslerne igen og igen. Krisen i Kriminalforsorgen giver anledning til at overveje, om vi stadig skal sætte gerningspersoner bag tremmer, eller om vi i stedet skal kigge efter mere dialogbaserede straffemetoder, der både kan gavne gerningsperson og forurettede. I dette afsnit tager vi en snak med lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen om genoprettende ret. Vi spørger bl.a, om straf skal gøre ondt, eller om det også skal være med til at gøre os klogere, og hvordan en mere aktiv rolle i konfliktløsningen faktisk kan være med til at empower forurettede? Lyt med! Gæst: Lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 25. august 2023 Fængslerne er fyldte til bristepunktet. Medarbejderne flygter og de indsatte kommer tilbage til fængslerne igen og igen. Krisen i Kriminalforsorgen giver anledning til at overveje, om vi stadig skal sætte gerningspersoner bag tremmer, eller om vi i stedet skal kigge efter mere dialogbaserede straffemetoder, der både kan gavne gerningsperson og forurettede. I dette afsnit tager vi en snak med lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen om genoprettende ret. Vi spørger bl.a, om straf skal gøre ondt, eller om det også skal være med til at gøre os klogere, og hvordan en mere aktiv rolle i konfliktløsningen faktisk kan være med til at empower forurettede? Lyt med! Gæst: Lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen Vært: Lene Juhl Friedrichsen Musik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 25. august 2023 fængsler, juristeriet, konfliktløsning, genoprettende ret, kriminalforsorgen, straf, konfliktmægling, dialogbaserede straffemetoder false full 27 e37bfbb2-ab02-406b-8e18-f94b9d361675 De nysgerrige: Offentligheden spiller en afgørende rolle i retssagens ritual Fra livebloggende journalister i retslokalet til dybdegående ekspertinterviews, når retsmødet er slut. Mediedækningen af retssager er efterhånden blevet en omfattende affære. Samtidig lader interessen for dækningen ikke til at fejle det mindste. Men forstyrrer alle de nysgerrige blikke ikke processen og det juridiske rum? Og hvad er det egentlig, der fascinerer os så dybt ved retssagen? Det har jeg taget en snak med lektor i retsfilosofi Jakob v. H Holtermann om i dette afsnit af Juristeriet. Lyt med!

Gæst: Lektor i retsfilosofi Jakob v. H. Holtermann

Vært: Emil Tarp Vang

Musik & lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget d. 23. juni 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Mon, 4 Sep 2023 05:40:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/de-nysgerrige-offentligheden-er-en-ulselig-del-af-retssagens-ritual-oErxIC_o Fra livebloggende journalister i retslokalet til dybdegående ekspertinterviews, når retsmødet er slut. Mediedækningen af retssager er efterhånden blevet en omfattende affære. Samtidig lader interessen for dækningen ikke til at fejle det mindste. Men forstyrrer alle de nysgerrige blikke ikke processen og det juridiske rum? Og hvad er det egentlig, der fascinerer os så dybt ved retssagen? Det har jeg taget en snak med lektor i retsfilosofi Jakob v. H Holtermann om i dette afsnit af Juristeriet. Lyt med!

Gæst: Lektor i retsfilosofi Jakob v. H. Holtermann

Vært: Emil Tarp Vang

Musik & lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang

Optaget d. 23. juni 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> De nysgerrige: Offentligheden spiller en afgørende rolle i retssagens ritual Københavns Universitet 00:18:49 Fra livebloggende journalister i retslokalet til dybdegående ekspertinterviews, når retsmødet er slut. Mediedækningen af retssager er efterhånden blevet en omfattende affære. Samtidig lader interessen for dækningen ikke til at fejle det mindste. Men forstyrrer alle de nysgerrige blikke ikke processen og det juridiske rum? Og hvad er det egentlig, der fascinerer os så dybt ved retssagen? Det har jeg taget en snak med lektor i retsfilosofi Jakob v. H Holtermann om i dette afsnit af Juristeriet. Lyt med! Gæst: Lektor i retsfilosofi Jakob v. H. Holtermann Vært: Emil Tarp Vang Musik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 23. juni 2023 Fra livebloggende journalister i retslokalet til dybdegående ekspertinterviews, når retsmødet er slut. Mediedækningen af retssager er efterhånden blevet en omfattende affære. Samtidig lader interessen for dækningen ikke til at fejle det mindste. Men forstyrrer alle de nysgerrige blikke ikke processen og det juridiske rum? Og hvad er det egentlig, der fascinerer os så dybt ved retssagen? Det har jeg taget en snak med lektor i retsfilosofi Jakob v. H Holtermann om i dette afsnit af Juristeriet. Lyt med! Gæst: Lektor i retsfilosofi Jakob v. H. Holtermann Vært: Emil Tarp Vang Musik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget d. 23. juni 2023 false full 26 760015b0-4aad-409b-9dff-21541821c15b Sommerafsnit: Vinkriminalitet er mere udbredt, end du tror I den her særudsendelse fra Juristeriet har vi inviteret lektor i kriminologi Lars Holmberg i studiet til en snak om vinkriminalitet. For selvom vinkriminalitet er et fænomen, der trækker tråde helt tilbage til antikken, så ser vi stadig meget omfattende eksempler på svindel med vin den dag i dag. Men hvad er det ved vinmarkedet, der tiltrækker svindlere? Og hvorfor er det så vanskeligt at forebygge og efterforske den her type kriminalitet? Lyt med!

Gæst: Lektor i kriminologi Lars Holmberg

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Optaget d. 19. juli 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fri, 21 Jul 2023 08:33:42 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/sommerafsnit-vinkriminalitet-er-mere-udbredt-end-du-tror-nIcqbzEC I den her særudsendelse fra Juristeriet har vi inviteret lektor i kriminologi Lars Holmberg i studiet til en snak om vinkriminalitet. For selvom vinkriminalitet er et fænomen, der trækker tråde helt tilbage til antikken, så ser vi stadig meget omfattende eksempler på svindel med vin den dag i dag. Men hvad er det ved vinmarkedet, der tiltrækker svindlere? Og hvorfor er det så vanskeligt at forebygge og efterforske den her type kriminalitet? Lyt med!

Gæst: Lektor i kriminologi Lars Holmberg

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Optaget d. 19. juli 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Sommerafsnit: Vinkriminalitet er mere udbredt, end du tror Københavns Universitet 00:25:58 I den her særudsendelse fra Juristeriet har vi inviteret lektor i kriminologi Lars Holmberg i studiet til en snak om vinkriminalitet. For selvom vinkriminalitet er et fænomen, der trækker tråde helt tilbage til antikken, så ser vi stadig meget omfattende eksempler på svindel med vin den dag i dag. Men hvad er det ved vinmarkedet, der tiltrækker svindlere? Og hvorfor er det så vanskeligt at forebygge og efterforske den her type kriminalitet? Lyt med! Gæst: Lektor i kriminologi Lars Holmberg Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Optaget d. 19. juli 2023 I den her særudsendelse fra Juristeriet har vi inviteret lektor i kriminologi Lars Holmberg i studiet til en snak om vinkriminalitet. For selvom vinkriminalitet er et fænomen, der trækker tråde helt tilbage til antikken, så ser vi stadig meget omfattende eksempler på svindel med vin den dag i dag. Men hvad er det ved vinmarkedet, der tiltrækker svindlere? Og hvorfor er det så vanskeligt at forebygge og efterforske den her type kriminalitet? Lyt med! Gæst: Lektor i kriminologi Lars Holmberg Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Optaget d. 19. juli 2023 false full 25 f691165c-d6f9-4fd1-b9b7-7c6fb54c6c43 Juridisk tomrum i rummet: Hvordan sikrer vi international enighed, før det er for sent? Vært: Lene Juhl Friedrichsen 

Gæst: Ph.d.-studerende Hjalte Osborn Frandsen

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 1. juni 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Sat, 17 Jun 2023 08:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Hjalte Osborn Frandsen, Lene Juhl Friedrichsen) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/juridisk-tomrum-i-rummet-hvordan-sikrer-vi-international-enighed-inden-det-er-for-sent-X5VHaUv_ Vært: Lene Juhl Friedrichsen 

Gæst: Ph.d.-studerende Hjalte Osborn Frandsen

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 1. juni 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Juridisk tomrum i rummet: Hvordan sikrer vi international enighed, før det er for sent? Hjalte Osborn Frandsen, Lene Juhl Friedrichsen 00:16:08 Verden spærrede øjnene op, da det lykkedes Sovjetunionen at sende den først sputnik-satellit i kredsløb om jorden i 1957, og vi var euforiske, da det i 1961 lykkedes at sende det første menneske ud i rummet. Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA var i lys lue. Alligevel lykkedes det - blot 10 år efter opsendelsen af sputnik 1 - det internationale samfund at blive enige om en traktat om det ydre rum. Ydre rum-traktaten sikrede, at den kolde krigs våbenkapløb blev på jorden. Siden har menneskehedens fascination af rummet taget stormskridt fremad og udviklingen af teknologier, der kan bringe os derud, er blevet meget mere avanceret og hårdfør. I dag står vi på tærsklen til et helt nyt kapitel i rumalderen. Staterne er der stadig, men det er nogle af verdens rigeste personer også. De står klar til at udvikle private rumfartøjer til både turisme og minedrift, og de opsender satellitter i et omfang uden fortilfælde i rumhistorien. Men på et punkt har udviklingen stået bomstille. Den internationale traktat fra 1967 står stadig ved magt. I denne episode af Juristeriet tager vi en snak med ph.d.-studerende Hjalte Osborn Frandsen om, hvad det betyder for vores sikkerhed og vores liv her på jorden, og hvad det er, vi skal have på plads, hvis vi skal sikre freden i rummet? Verden spærrede øjnene op, da det lykkedes Sovjetunionen at sende den først sputnik-satellit i kredsløb om jorden i 1957, og vi var euforiske, da det i 1961 lykkedes at sende det første menneske ud i rummet. Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA var i lys lue. Alligevel lykkedes det - blot 10 år efter opsendelsen af sputnik 1 - det internationale samfund at blive enige om en traktat om det ydre rum. Ydre rum-traktaten sikrede, at den kolde krigs våbenkapløb blev på jorden. Siden har menneskehedens fascination af rummet taget stormskridt fremad og udviklingen af teknologier, der kan bringe os derud, er blevet meget mere avanceret og hårdfør. I dag står vi på tærsklen til et helt nyt kapitel i rumalderen. Staterne er der stadig, men det er nogle af verdens rigeste personer også. De står klar til at udvikle private rumfartøjer til både turisme og minedrift, og de opsender satellitter i et omfang uden fortilfælde i rumhistorien. Men på et punkt har udviklingen stået bomstille. Den internationale traktat fra 1967 står stadig ved magt. I denne episode af Juristeriet tager vi en snak med ph.d.-studerende Hjalte Osborn Frandsen om, hvad det betyder for vores sikkerhed og vores liv her på jorden, og hvad det er, vi skal have på plads, hvis vi skal sikre freden i rummet? rumlov, rummet, outer space, spacelaw false full 24 34d625a9-f686-4911-8bbe-b530aef5fa6f De udsatte: Fanget i det sociale sikkerhedsnet Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Gæst: Professor i socialret Stine Jørgensen

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 25. maj 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fri, 16 Jun 2023 05:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Stine Jørgensen, Lene Juhl Friedrichsen) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/de-udsatte-fanget-i-det-sociale-sikkerhedsnet-E07bF0fe Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Gæst: Professor i socialret Stine Jørgensen

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 25. maj 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> De udsatte: Fanget i det sociale sikkerhedsnet Stine Jørgensen, Lene Juhl Friedrichsen 00:11:13 I Danmark tager vi os af de svageste i samfundet. Det sikrer velfærdsstaten. Den griber os, hvis vi snubler! Vi fortæller hinanden, at vores samfund giver lige muligheder til alle. Men er virkeligheden også sådan, hvis du lever på gaden, bærer på et misbrug eller aldrig har fået afsluttet en uddannelse? Eller er virkeligheden snarere, at velfærdsstaten også har udviklet sig til et net af regler og love, der faktisk er med til at konstruere bestemte grupper som fattige og ligefrem fastholde de mest udsatte grupper i fattigdom? I denne episode af Juristeriet tager vi sammen med professor Stine Jørgensen livtag med velfærdsstaten og forsøger at blive klogere på, hvordan vi ved hjælp af vores systemer og institutioner er med til at definere og producere fattigdom i velfærdsstaten. Læs også denne artikel af Stine Jørgensen om samme emne: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fattigdom-saadan-reproducerer-vores-velfaerdsstat-oekonomisk-ulighed/ I Danmark tager vi os af de svageste i samfundet. Det sikrer velfærdsstaten. Den griber os, hvis vi snubler! Vi fortæller hinanden, at vores samfund giver lige muligheder til alle. Men er virkeligheden også sådan, hvis du lever på gaden, bærer på et misbrug eller aldrig har fået afsluttet en uddannelse? Eller er virkeligheden snarere, at velfærdsstaten også har udviklet sig til et net af regler og love, der faktisk er med til at konstruere bestemte grupper som fattige og ligefrem fastholde de mest udsatte grupper i fattigdom? I denne episode af Juristeriet tager vi sammen med professor Stine Jørgensen livtag med velfærdsstaten og forsøger at blive klogere på, hvordan vi ved hjælp af vores systemer og institutioner er med til at definere og producere fattigdom i velfærdsstaten. Læs også denne artikel af Stine Jørgensen om samme emne: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fattigdom-saadan-reproducerer-vores-velfaerdsstat-oekonomisk-ulighed/ socialret, fattigdom, udsatte, fattige, dovne-robert, fattige-carina, velfærdsstaten false full 23 2fd5f80a-d941-4d6e-9ec5-3ad78ccab0cd Grøn drivkraft: Udbudsret som redskab i den grønne omstilling Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Gæst: Professor i udbudsret Carina Risvig Hamer

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 16. maj 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 15 Jun 2023 12:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Carina Risvig Hamer) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/kan-offentlige-indkb-redde-klimaet-tFNjrIai Vært: Lene Juhl Friedrichsen

Gæst: Professor i udbudsret Carina Risvig Hamer

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 16. maj 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Grøn drivkraft: Udbudsret som redskab i den grønne omstilling Carina Risvig Hamer 00:13:19 Hvert år køber det offentlige Danmark ind for 400 mia. kr. hos den private sektor. Udregner vi beløbet per dansker, så svarer det til næsten 70.000 kr. fra hver enkelt af os om året. Ser vi på klimaaftrykket for de offentlige indkøb, så var det i 2019 på godt 12 mio. ton. Det svarer næsten til det samlede CO2-aftryk fra samtlige danske husholdninger. Det offentlige indkøb har med andre ord potentialet til at være en kæmpe katalysator for den grønne omstilling. Et potentiale som i hvert fald politikerne på Christiansborg gerne ser, at de offentlige indkøbere rundt om i landet, griber. Og de offentlige indkøb er faktisk blevet grønnere. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen oplyser, at en mærkbart større andel af de offentlige EU-udbud i 2022 indeholdt grønne ord sammenlignet med udbuddene i 2020. Men hvor god en hjælp til at købe grønt får de offentlige indkøbere, når de kigger i den lovgivning, der regulerer de offentlige indkøb, og hvilken pligt har de egentlig til at fremme de grønne hensyn? Er udbudsloven med andre ord det redskab, der kan være med til at skabe grøn handling nu? Det er nogle af spørgsmålene til professor i udbudsret Carina Risvig Hamer i denne episode af Juristeriet. Hvert år køber det offentlige Danmark ind for 400 mia. kr. hos den private sektor. Udregner vi beløbet per dansker, så svarer det til næsten 70.000 kr. fra hver enkelt af os om året. Ser vi på klimaaftrykket for de offentlige indkøb, så var det i 2019 på godt 12 mio. ton. Det svarer næsten til det samlede CO2-aftryk fra samtlige danske husholdninger. Det offentlige indkøb har med andre ord potentialet til at være en kæmpe katalysator for den grønne omstilling. Et potentiale som i hvert fald politikerne på Christiansborg gerne ser, at de offentlige indkøbere rundt om i landet, griber. Og de offentlige indkøb er faktisk blevet grønnere. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen oplyser, at en mærkbart større andel af de offentlige EU-udbud i 2022 indeholdt grønne ord sammenlignet med udbuddene i 2020. Men hvor god en hjælp til at købe grønt får de offentlige indkøbere, når de kigger i den lovgivning, der regulerer de offentlige indkøb, og hvilken pligt har de egentlig til at fremme de grønne hensyn? Er udbudsloven med andre ord det redskab, der kan være med til at skabe grøn handling nu? Det er nogle af spørgsmålene til professor i udbudsret Carina Risvig Hamer i denne episode af Juristeriet. carina risvig hamer, offentlige indkøb, juristeriet, grøn omstilling, udbud false full 22 3ff25bd2-a027-4fb3-977f-64e01d4a6009 Ny krypto-lovgivning: Finanssektorens nye kæledægge? I det her afsnit af Juristeriet får vi besøg af Lektor Alexandra Andhov, som kan gøre os lidt klogere på den omfattende nye EU-lovpakke (MiCA), der netop er blev stemt igennem på krypto-området. Lovpakken introducerer på én gang krypto-markedet for regler, der har taget årtier at udvikle for resten af den finansielle sektor. Håbet er, at lovpakken kan give større klarhed og stabilitet på området. Men på rejsen mod mere stabilitet risikerer krypto-markedet muligvis at miste de decentraliserede, demokratiske fortrin, der udgør en af grundstenene i selve krypto-bevægelsen. Lyt med her. Afsnittet er på engelsk.

Gæst: Lektor Alexandra Andhov

Vært: Emil Tarp Vang

Musik & Lyd: Emil Tarp Vang

Optaget d. 28. marts

 


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Tue, 25 Apr 2023 09:27:28 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/ny-krypto-lovgivning-finanssektorens-nye-kledgge-g4GBI5ve I det her afsnit af Juristeriet får vi besøg af Lektor Alexandra Andhov, som kan gøre os lidt klogere på den omfattende nye EU-lovpakke (MiCA), der netop er blev stemt igennem på krypto-området. Lovpakken introducerer på én gang krypto-markedet for regler, der har taget årtier at udvikle for resten af den finansielle sektor. Håbet er, at lovpakken kan give større klarhed og stabilitet på området. Men på rejsen mod mere stabilitet risikerer krypto-markedet muligvis at miste de decentraliserede, demokratiske fortrin, der udgør en af grundstenene i selve krypto-bevægelsen. Lyt med her. Afsnittet er på engelsk.

Gæst: Lektor Alexandra Andhov

Vært: Emil Tarp Vang

Musik & Lyd: Emil Tarp Vang

Optaget d. 28. marts

 


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Ny krypto-lovgivning: Finanssektorens nye kæledægge? Københavns Universitet 00:19:32 false full 21 2f621542-c50e-4f08-a14f-a6414d51acdb Putin og den omtvistede arrestordre – kan man arrestere et statsoverhoved? I det her afsnit af Juristeriet får vi besøg af professor i folkeret Astrid Kjeldgaard-Pedersen til en snak om den Internationale Straffedomstols aktuelle arrestordre mod Præsident Putin. For hvilken juridisk tyngde har den her arrestordre egentlig? Betyder den f.eks., at dansk politi er klar til at arrestere Putin i lufthavnen, hvis han rejser til Danmark – eller er det hele måske en anelse mere kompliceret end det? Lyt med.

Gæst: Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Optaget d. 21. marts 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 30 Mar 2023 05:34:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/putin-og-den-omtvistede-arrestordre-kan-man-arrestere-et-statsoverhoved-wwcG91Ti I det her afsnit af Juristeriet får vi besøg af professor i folkeret Astrid Kjeldgaard-Pedersen til en snak om den Internationale Straffedomstols aktuelle arrestordre mod Præsident Putin. For hvilken juridisk tyngde har den her arrestordre egentlig? Betyder den f.eks., at dansk politi er klar til at arrestere Putin i lufthavnen, hvis han rejser til Danmark – eller er det hele måske en anelse mere kompliceret end det? Lyt med.

Gæst: Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen

Vært: Emil Tarp Vang

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Optaget d. 21. marts 2023


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Putin og den omtvistede arrestordre – kan man arrestere et statsoverhoved? Københavns Universitet 00:18:04 false full 20 cb857797-0c85-4b7b-a082-7c466a0cd0ff Kolonitidens juridiske strukturer spøger i klimakrisen I dette afsnit af Juristeriet ser vi nærmere på et af de steder i verden, hvor klimaforandringerne i stigende grad præger hverdagen. Grønland. For som en del af forskningsprojektet Of Islands and Ice er lektor Miriam Cullen flyttet til Grønland for at undersøge mulige juridiske implikationer af Grønlands kolonielle fortid – og om denne kolonielle fortid påvirker landets resiliens overfor klimaforandringerne. Afsnittet er på engelsk og er optaget i efteråret forud for Miriams undersøgelser i Grønland. Lyt med!

Gæst: Lektor Miriam Cullen

Vært: Emil Tarp Vang 

Lyd & musik: Emil Tarp Vang 

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 12. oktober 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Mon, 30 Jan 2023 07:28:23 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/kolonitidens-juridiske-strukturer-spger-i-klimakrisen-H2z5F6Tg I dette afsnit af Juristeriet ser vi nærmere på et af de steder i verden, hvor klimaforandringerne i stigende grad præger hverdagen. Grønland. For som en del af forskningsprojektet Of Islands and Ice er lektor Miriam Cullen flyttet til Grønland for at undersøge mulige juridiske implikationer af Grønlands kolonielle fortid – og om denne kolonielle fortid påvirker landets resiliens overfor klimaforandringerne. Afsnittet er på engelsk og er optaget i efteråret forud for Miriams undersøgelser i Grønland. Lyt med!

Gæst: Lektor Miriam Cullen

Vært: Emil Tarp Vang 

Lyd & musik: Emil Tarp Vang 

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 12. oktober 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Kolonitidens juridiske strukturer spøger i klimakrisen Københavns Universitet 00:23:06 false full 19 b66baf30-d320-454d-9000-019f12d08f9d Klimaretssager: Kombinerede retsområder knækker koden I det her afsnit af Juristeriet har vi inviteret professor Vibe Garf Ulfbeck i studiet til en snak om den vilde udvikling, der er sket på klimaretssagsområdet de seneste år. Antallet klimaretssager er nemlig fordoblet siden 2015, og så er det også værd at bemærke, at disse sager i stigende grad begynder at lykkes for sagsøgerne. Men hvordan lykkes man egentlig med at dømme en virksomhed for en i øvrigt fuldt ud lovlig virksomhedspraksis? Og er den markante stigning i antallet af klimaretssager udtryk for et retssystem, der er blevet for aktivistisk? Lyt med her.

Gæst: Professor i erstatningsret Vibe Garf Ulfbeck 

Vært: Emil Tarp Vang 

Lyd & musik: Emil Tarp Vang 

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 30. november 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Tue, 24 Jan 2023 05:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/klimaretssager-kombinerede-retsomrader-knkker-koden-Goe10mUO I det her afsnit af Juristeriet har vi inviteret professor Vibe Garf Ulfbeck i studiet til en snak om den vilde udvikling, der er sket på klimaretssagsområdet de seneste år. Antallet klimaretssager er nemlig fordoblet siden 2015, og så er det også værd at bemærke, at disse sager i stigende grad begynder at lykkes for sagsøgerne. Men hvordan lykkes man egentlig med at dømme en virksomhed for en i øvrigt fuldt ud lovlig virksomhedspraksis? Og er den markante stigning i antallet af klimaretssager udtryk for et retssystem, der er blevet for aktivistisk? Lyt med her.

Gæst: Professor i erstatningsret Vibe Garf Ulfbeck 

Vært: Emil Tarp Vang 

Lyd & musik: Emil Tarp Vang 

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 30. november 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Klimaretssager: Kombinerede retsområder knækker koden Københavns Universitet 00:11:41 false full 18 0ee9cfe9-9b2b-47e4-85e7-5067a49317ce Klimaserie: Kan menneskenes jura redde planeten? Hvis juraen er udviklet til at beskytte os mennesker, og de ting som vi ejer, kommer den så til kort, når det i stedet pludselig er naturen, den skal redde? Dét spørgsmål stiller vi i dette afsnit af Juristeriet professor i retslære Henrik Palmer Olsen. Vi har nemlig inviteret ham i studiet en snak om nogle af de helt grundlæggende teoretiske og filosofiske udfordringer, som juraen kan blive stillet overfor i kampen imod klimaforandringerne. 

Gæst: Professor i retslære Henrik Palmer Olsen 

Vært: Emil Tarp Vang 

Lyd & musik: Emil Tarp Vang 

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 13. september 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Mon, 16 Jan 2023 10:35:24 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/kan-menneskenes-jura-redde-planeten-VKfHHqgh Hvis juraen er udviklet til at beskytte os mennesker, og de ting som vi ejer, kommer den så til kort, når det i stedet pludselig er naturen, den skal redde? Dét spørgsmål stiller vi i dette afsnit af Juristeriet professor i retslære Henrik Palmer Olsen. Vi har nemlig inviteret ham i studiet en snak om nogle af de helt grundlæggende teoretiske og filosofiske udfordringer, som juraen kan blive stillet overfor i kampen imod klimaforandringerne. 

Gæst: Professor i retslære Henrik Palmer Olsen 

Vært: Emil Tarp Vang 

Lyd & musik: Emil Tarp Vang 

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 13. september 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Klimaserie: Kan menneskenes jura redde planeten? Københavns Universitet 00:22:04 Hvis juraen er udviklet til at beskytte os mennesker, og de ting som vi ejer, kommer den så til kort, når det i stedet pludselig er naturen, den skal redde? Dét spørgsmål stiller vi i dette afsnit af Juristeriet professor i retslære Henrik Palmer Olsen. Vi har nemlig inviteret ham i studiet en snak om nogle af de helt grundlæggende teoretiske og filosofiske udfordringer, som juraen kan blive stillet overfor i kampen imod klimaforandringerne. Hvis juraen er udviklet til at beskytte os mennesker, og de ting som vi ejer, kommer den så til kort, når det i stedet pludselig er naturen, den skal redde? Dét spørgsmål stiller vi i dette afsnit af Juristeriet professor i retslære Henrik Palmer Olsen. Vi har nemlig inviteret ham i studiet en snak om nogle af de helt grundlæggende teoretiske og filosofiske udfordringer, som juraen kan blive stillet overfor i kampen imod klimaforandringerne. false full 17 6d6993a5-c238-4d19-8a5f-7b6ee30c53f1 VM i Qatar: Menneskerettigheder klemt i fodboldfesten Vært: Emil Tarp Vang

Gæst: Professor i menneskerettigheder Jens Elo Rytter

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 25. november 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Tue, 29 Nov 2022 08:13:05 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/vm-i-qatar-menneskerettigheder-og-fodboldfest-L8z5ouGU Vært: Emil Tarp Vang

Gæst: Professor i menneskerettigheder Jens Elo Rytter

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget d. 25. november 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> VM i Qatar: Menneskerettigheder klemt i fodboldfesten Københavns Universitet 00:15:08 Lige nu er hele fodboldverdenens øjne rettet mod en lille halvø i Den Persiske Bugt. Qatar. Den lille, men stenrige oliestat, danner i år rammen for det nok mest skandaliserede VM i fodbold nogensinde. Forud for verdensmesterskabet har den danske og vestlige mediedækning været præget af kritiske historier om brud på menneskerettighederne, skamløs korruption i FIFA og et livsfarligt arbejdsmiljø for de tusinder af migrantarbejdere, der i bogstaveligste forstand har arbejdet sig ihjel for at bygge stadions og hoteller til fodboldfesten. I den her særudsendelse fra Juristeriet ser vi nærmere på menneskerettighederne i Qatar – og i FIFA. For med alle de historier om menneskerettigheder, er det måske på sin plads at se lidt nærmere på, hvilke konventioner parterne egentlig har tiltrådt – og i hvor høj grad, de hver især kan forpligtes af deres løfter. For at blive klogere på, hvad der er op og ned i de her sager, har jeg allieret mig med Jens Elo Rytter. Han er professor i menneskerettigheder her på Det Juridiske Fakultet, og så kan han forhåbentlig hjælpe os godt igennem nogle af de komplekse forbehold og distinktioner, der kommer på banen, når vi skal forsøge at forstå juraens rolle i debatten om VM i Qatar. Lyt med! Lige nu er hele fodboldverdenens øjne rettet mod en lille halvø i Den Persiske Bugt. Qatar. Den lille, men stenrige oliestat, danner i år rammen for det nok mest skandaliserede VM i fodbold nogensinde. Forud for verdensmesterskabet har den danske og vestlige mediedækning været præget af kritiske historier om brud på menneskerettighederne, skamløs korruption i FIFA og et livsfarligt arbejdsmiljø for de tusinder af migrantarbejdere, der i bogstaveligste forstand har arbejdet sig ihjel for at bygge stadions og hoteller til fodboldfesten. I den her særudsendelse fra Juristeriet ser vi nærmere på menneskerettighederne i Qatar – og i FIFA. For med alle de historier om menneskerettigheder, er det måske på sin plads at se lidt nærmere på, hvilke konventioner parterne egentlig har tiltrådt – og i hvor høj grad, de hver især kan forpligtes af deres løfter. For at blive klogere på, hvad der er op og ned i de her sager, har jeg allieret mig med Jens Elo Rytter. Han er professor i menneskerettigheder her på Det Juridiske Fakultet, og så kan han forhåbentlig hjælpe os godt igennem nogle af de komplekse forbehold og distinktioner, der kommer på banen, når vi skal forsøge at forstå juraens rolle i debatten om VM i Qatar. Lyt med! false full 16 b1d1d9a0-4b7e-4574-932d-e61d60655b6a Hvor går grænsen for fri abort? Vært: Lene Juhl Friedrichsen 

Gæster: Professor Janne Rothmar Herrmann og ekstern lektor Annika Frida Petersen

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Forskningsartikel om emnet: Barriers to Abortion in the Autonomy-Based Danish Legal Model in: European Journal of Health Law Volume 28 Issue 5 (2021) (brill.com)

Optaget 3. oktober 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Tue, 8 Nov 2022 09:32:55 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Annika Frida Petersen, Janne Rothmar Herrmann) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/hvor-gar-grnsen-for-fri-abort-IQVRb2Vb Vært: Lene Juhl Friedrichsen 

Gæster: Professor Janne Rothmar Herrmann og ekstern lektor Annika Frida Petersen

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Forskningsartikel om emnet: Barriers to Abortion in the Autonomy-Based Danish Legal Model in: European Journal of Health Law Volume 28 Issue 5 (2021) (brill.com)

Optaget 3. oktober 2022


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Hvor går grænsen for fri abort? Annika Frida Petersen, Janne Rothmar Herrmann 00:13:46 I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i den danske abortlovgivning og tager en snak om, hvordan adgangen til abort egentlig er, og hvad vi kan se på at ændre, hvis vi sætter abortgrænsen til diskussion. Det gør vi sammen med professor Janne Rothmar Herrmann og ekstern lektor Annika Frida Petersen. I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i den danske abortlovgivning og tager en snak om, hvordan adgangen til abort egentlig er, og hvad vi kan se på at ændre, hvis vi sætter abortgrænsen til diskussion. Det gør vi sammen med professor Janne Rothmar Herrmann og ekstern lektor Annika Frida Petersen. abortlovgivning, annika frida petersen, abort, fri abort, abortgrænse, janne rothmar herrmann false full 15 3c8e8199-1618-4270-9b07-40c98c129ba4 EU i kamp for klima og bæredygtighed – nu hviler et tungt ansvar på virksomhederne Vært: Lene Juhl Friedrichsen 

Gæst: Linda Nielsen, professor i globaliseringsret

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget 12. juli 2022


 


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fri, 16 Sep 2022 08:43:21 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/eu-i-kamp-for-klima-og-bredygtighed-nu-hviler-et-tungt-ansvar-pa-virksomhederne-X_YU8zKa Vært: Lene Juhl Friedrichsen 

Gæst: Linda Nielsen, professor i globaliseringsret

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget 12. juli 2022


 


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> EU i kamp for klima og bæredygtighed – nu hviler et tungt ansvar på virksomhederne Københavns Universitet 00:14:30 I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i de nye EU-regler om bæredygtighed og den massive opgave, som reglerne stiller danske og europæiske virksomheder overfor. Det gør vi sammen med Linda Nielsen, der er professor i globaliseringsret. Hør podcasten her eller læs mere på: https://jura.ku.dk/nyheder/2022/eu-i-kamp-for-klima-og-baeredygtighed/ I dette afsnit af Juristeriet dykker vi ned i de nye EU-regler om bæredygtighed og den massive opgave, som reglerne stiller danske og europæiske virksomheder overfor. Det gør vi sammen med Linda Nielsen, der er professor i globaliseringsret. Hør podcasten her eller læs mere på: https://jura.ku.dk/nyheder/2022/eu-i-kamp-for-klima-og-baeredygtighed/ bæredygtighed, klima, jura, grøn lovgivning false full 14 bf3810dc-b3b5-4038-a3fe-72827e71a0b0 Forsvarsforbeholdet – hvad stemmer vi om, og hvad stemmer vi ikke om? I et nyt, kort podcast-format fra Juristeriet har vi sat adjunkt i forfatningsret Sune Klinge i stævne til en snak om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Bliv klogere på, hvad der juridisk set er hoved og hale i debatten forud for afstemningen d. 1. juni 2022. 

Vært: Lene Juhl Friedrichsen 

Gæst: Sune Klinge, Adjunkt i forfatningsret

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget 3. maj 2022.


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Tue, 17 May 2022 08:57:06 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Sune Klinge) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/forsvarsforbeholdet-hvad-stemmer-vi-om-og-hvad-stemmer-vi-ikkeom-PI5q2w1F I et nyt, kort podcast-format fra Juristeriet har vi sat adjunkt i forfatningsret Sune Klinge i stævne til en snak om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Bliv klogere på, hvad der juridisk set er hoved og hale i debatten forud for afstemningen d. 1. juni 2022. 

Vært: Lene Juhl Friedrichsen 

Gæst: Sune Klinge, Adjunkt i forfatningsret

Musik og lyd: Emil Tarp Vang

Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang 

Optaget 3. maj 2022.


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Forsvarsforbeholdet – hvad stemmer vi om, og hvad stemmer vi ikke om? Sune Klinge 00:14:26 I et nyt, kort podcast-format fra Juristeriet har vi sat adjunkt i forfatningsret Sune Klinge i stævne til en snak om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Bliv klogere på, hvad der juridisk set er hoved og hale i debatten forud for afstemningen d. 1. juni 2022. Optaget 3. maj 2022. I et nyt, kort podcast-format fra Juristeriet har vi sat adjunkt i forfatningsret Sune Klinge i stævne til en snak om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Bliv klogere på, hvad der juridisk set er hoved og hale i debatten forud for afstemningen d. 1. juni 2022. Optaget 3. maj 2022. eu-afstemning, edinburgh-traktaten, forsvarsforbeholdet false full 13 ea7398d4-a537-42bf-88cd-9cbf1e99289c Når lovgivning stigmatiserer: Sagen om de særlige psykiatriske sengepladser Love er neutrale og objektive. Sådan tænker mange af os formentlig, men sandheden er faktisk, at alle love er værdiladede. De sender signaler til os om, hvad der er ønsket og uønsket i samfundet. Et eksempel er SU-lovgivningen, der signalerer, at det er positivt at uddanne sig.

 Men lovgivningen kan også være med til at stigmatisere og udstøde en persongruppe eller en adfærd fra samfundet og bidrage til forringet livskvalitet, vedvarende stress, forkortet levetid, tab af rettigheder og forskelsbehandling. Et eksempel på denne form for lovgivning finder vi i loven om oprettelse af 150 særlige psykiatriske sengepladser, som politikerne vedtog i 2017. Ifølge postdoc Annika Frida Petersen udgør denne lov ”den perfekte storm af stigmatisering.” Det er en af pointerne i hendes ph.d.-afhandling, der for nylig udkom som bog med titlen: 'Stigmatisering af psykisk sygdom - sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi'.  

I denne udgave af Juristeriet taler vi med Annika om, hvad der kendetegner stigmatisering i lovgivningen. Hun forklarer, hvordan loven om de særlige psykiatriske sengepladser er med til at diskriminere personer med psykisk sygdom og derfor bevæger sig på kanten af menneskerettighederne. FN’s handicap konvention slår nemlig fast, at personer med handicap, herunder psykiatriske patienter, skal behandles på lige fod med alle andre. Men lever vi i Danmark op til denne forpligtelse?

Læs mere om Annika Frida Petersen


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Wed, 29 Sep 2021 12:43:48 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Annika Frida Petersen) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/nar-lovgivning-stigmatiserer-sagen-om-de-srlige-psykiatriske-sengepladser-vMyjpqMk Love er neutrale og objektive. Sådan tænker mange af os formentlig, men sandheden er faktisk, at alle love er værdiladede. De sender signaler til os om, hvad der er ønsket og uønsket i samfundet. Et eksempel er SU-lovgivningen, der signalerer, at det er positivt at uddanne sig.

 Men lovgivningen kan også være med til at stigmatisere og udstøde en persongruppe eller en adfærd fra samfundet og bidrage til forringet livskvalitet, vedvarende stress, forkortet levetid, tab af rettigheder og forskelsbehandling. Et eksempel på denne form for lovgivning finder vi i loven om oprettelse af 150 særlige psykiatriske sengepladser, som politikerne vedtog i 2017. Ifølge postdoc Annika Frida Petersen udgør denne lov ”den perfekte storm af stigmatisering.” Det er en af pointerne i hendes ph.d.-afhandling, der for nylig udkom som bog med titlen: 'Stigmatisering af psykisk sygdom - sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi'.  

I denne udgave af Juristeriet taler vi med Annika om, hvad der kendetegner stigmatisering i lovgivningen. Hun forklarer, hvordan loven om de særlige psykiatriske sengepladser er med til at diskriminere personer med psykisk sygdom og derfor bevæger sig på kanten af menneskerettighederne. FN’s handicap konvention slår nemlig fast, at personer med handicap, herunder psykiatriske patienter, skal behandles på lige fod med alle andre. Men lever vi i Danmark op til denne forpligtelse?

Læs mere om Annika Frida Petersen


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Når lovgivning stigmatiserer: Sagen om de særlige psykiatriske sengepladser Annika Frida Petersen 00:30:03 Love er neutrale og objektive. Sådan tænker mange af os formentlig, men sandheden er faktisk, at alle love er værdiladede. De sender signaler til os om, hvad der er ønsket og uønsket i samfundet. Et eksempel er SU-lovgivningen, der signalerer, at det er positivt at uddanne sig. Men lovgivningen kan også være med til at stigmatisere og udstøde en persongruppe eller en adfærd fra samfundet og bidrage til forringet livskvalitet, vedvarende stress, forkortet levetid, tab af rettigheder og forskelsbehandling. Et eksempel på denne form for lovgivning finder vi i loven om oprettelse af 150 særlige psykiatriske sengepladser, som politikerne vedtog i 2017. Ifølge postdoc Annika Frida Petersen udgør denne lov ”den perfekte storm af stigmatisering.” Det er en af pointerne i hendes ph.d.-afhandling, der for nylig udkom som bog med titlen: 'Stigmatisering af psykisk sygdom - sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi'. I denne udgave af Juristeriet taler vi med Annika om, hvad der kendetegner stigmatisering i lovgivningen. Hun forklarer, hvordan loven om de særlige psykiatriske sengepladser er med til at diskriminere personer med psykisk sygdom og derfor bevæger sig på kanten af menneskerettighederne. FN’s handicap konvention slår nemlig fast, at personer med handicap, herunder psykiatriske patienter, skal behandles på lige fod med alle andre. Men lever vi i Danmark op til denne forpligtelse? Love er neutrale og objektive. Sådan tænker mange af os formentlig, men sandheden er faktisk, at alle love er værdiladede. De sender signaler til os om, hvad der er ønsket og uønsket i samfundet. Et eksempel er SU-lovgivningen, der signalerer, at det er positivt at uddanne sig. Men lovgivningen kan også være med til at stigmatisere og udstøde en persongruppe eller en adfærd fra samfundet og bidrage til forringet livskvalitet, vedvarende stress, forkortet levetid, tab af rettigheder og forskelsbehandling. Et eksempel på denne form for lovgivning finder vi i loven om oprettelse af 150 særlige psykiatriske sengepladser, som politikerne vedtog i 2017. Ifølge postdoc Annika Frida Petersen udgør denne lov ”den perfekte storm af stigmatisering.” Det er en af pointerne i hendes ph.d.-afhandling, der for nylig udkom som bog med titlen: 'Stigmatisering af psykisk sygdom - sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi'. I denne udgave af Juristeriet taler vi med Annika om, hvad der kendetegner stigmatisering i lovgivningen. Hun forklarer, hvordan loven om de særlige psykiatriske sengepladser er med til at diskriminere personer med psykisk sygdom og derfor bevæger sig på kanten af menneskerettighederne. FN’s handicap konvention slår nemlig fast, at personer med handicap, herunder psykiatriske patienter, skal behandles på lige fod med alle andre. Men lever vi i Danmark op til denne forpligtelse? fn's handicapkonvention, psykiatriret, stigmatisering, menneskerettigheder, særlige sengepladser, psykisk sygdomme, psykiatri, sundhedsret, psykiatriske sengepladser false full 12 d69568bd-26ed-4995-976d-c17ca3902d2f Sådan omvæltede terroren vores lovgivning Før den 11. september 2001 bestod den danske antiterrorlovgivning af et såkaldt korpsforbud indført i 1930´ene, der forbød forskellige politiske grupperinger at optræde i uniform. Derudover forholdt loven sig ikke særlig meget til terrorisme.

Det blev der lavet om på efter angrebene i New York, og i dag tager den danske antiterrorlovgivning højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme.
Lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt?

Det ser vi nærmere på i denne særlige udgave af podcasten Juristeriet, hvor vi sammen med tre af Københavns Universitets fremmeste juridiske eksperter sætter den danske antiterrorlovgivning under lup og undersøger, hvor den står her 20 år efter 11. september 2001. Vi taler blandt andet om fremmedkrigere, masseovervågning og hvordan retsstaten bliver presset af vores utallige forsøg på at komme terrorismen til livs.

0:00 Intro
2:01 Masseovervågning – med Hanne Marie Motzfeldt
16:20 Fremmedkrigere – med Jørn Vestergaard
29:50 Terror presser retsstaten – med Jens Elo Rytter
45:02 Outro


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fri, 3 Sep 2021 08:05:37 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Jørn Vestergaard, Hanne Marie Motzfeldt, Jens Elo Rytter) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/sadan-omvltede-terroren-vores-lovgivning-gQgiua7t Før den 11. september 2001 bestod den danske antiterrorlovgivning af et såkaldt korpsforbud indført i 1930´ene, der forbød forskellige politiske grupperinger at optræde i uniform. Derudover forholdt loven sig ikke særlig meget til terrorisme.

Det blev der lavet om på efter angrebene i New York, og i dag tager den danske antiterrorlovgivning højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme.
Lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt?

Det ser vi nærmere på i denne særlige udgave af podcasten Juristeriet, hvor vi sammen med tre af Københavns Universitets fremmeste juridiske eksperter sætter den danske antiterrorlovgivning under lup og undersøger, hvor den står her 20 år efter 11. september 2001. Vi taler blandt andet om fremmedkrigere, masseovervågning og hvordan retsstaten bliver presset af vores utallige forsøg på at komme terrorismen til livs.

0:00 Intro
2:01 Masseovervågning – med Hanne Marie Motzfeldt
16:20 Fremmedkrigere – med Jørn Vestergaard
29:50 Terror presser retsstaten – med Jens Elo Rytter
45:02 Outro


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Sådan omvæltede terroren vores lovgivning Jørn Vestergaard, Hanne Marie Motzfeldt, Jens Elo Rytter 00:45:29 Før den 11. september 2001 bestod den danske antiterrorlovgivning af et såkaldt korpsforbud indført i 1930´ene, der forbød forskellige politiske grupperinger at optræde i uniform. Derudover forholdt loven sig ikke særlig meget til terrorisme. Det blev der lavet om på efter angrebene i New York, og i dag tager den danske antiterrorlovgivning højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme. Lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt? Det ser vi nærmere på i denne særlige udgave af podcasten Juristeriet, hvor vi sammen med tre af Københavns Universitets fremmeste juridiske eksperter sætter den danske antiterrorlovgivning under lup og undersøger, hvor den står her 20 år efter 11. september 2001. Vi taler blandt andet om fremmedkrigere, masseovervågning og hvordan retsstaten bliver presset af vores utallige forsøg på at komme terrorismen til livs. 0:00 Intro 2:01 Masseovervågning – med Hanne Marie Motzfeldt 16:20 Fremmedkrigere – med Jørn Vestergaard 29:50 Terror presser retsstaten – med Jens Elo Rytter 45:02 Outro Før den 11. september 2001 bestod den danske antiterrorlovgivning af et såkaldt korpsforbud indført i 1930´ene, der forbød forskellige politiske grupperinger at optræde i uniform. Derudover forholdt loven sig ikke særlig meget til terrorisme. Det blev der lavet om på efter angrebene i New York, og i dag tager den danske antiterrorlovgivning højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme. Lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt? Det ser vi nærmere på i denne særlige udgave af podcasten Juristeriet, hvor vi sammen med tre af Københavns Universitets fremmeste juridiske eksperter sætter den danske antiterrorlovgivning under lup og undersøger, hvor den står her 20 år efter 11. september 2001. Vi taler blandt andet om fremmedkrigere, masseovervågning og hvordan retsstaten bliver presset af vores utallige forsøg på at komme terrorismen til livs. 0:00 Intro 2:01 Masseovervågning – med Hanne Marie Motzfeldt 16:20 Fremmedkrigere – med Jørn Vestergaard 29:50 Terror presser retsstaten – med Jens Elo Rytter 45:02 Outro terrorlov, fremmedkrigere, antiterrolovgivning, 9-11, retsstat, terror, masseovervågning, overvågning, terrorpakker, 11. september, terrorpakke false full 11 1e790cd8-e2de-4b9b-ab28-15b829aa4a57 Rigsret i tre serveringer – med Jørn Vestergaard, Jens Elo Rytter og Helle Vogt Torsdag den 2. september begynder rigsretssagen mod Inger Støjberg – den kun anden rigsret i over 100 år. Juristeriet er derfor gået en smule rigsrets-agurk og har sammensat en sofistikeret, nærende og elegant menu bestående af rigsret i tre serveringer.

I første servering kaster vi os sammen med professor i strafferet Jørn Vestergaard ud i en gennemgang af den aktuelle rigsretssag. En af de ting vi ser nærmere på er, hvorfor Folketinget valgte at lade være med at rejse tiltale mod Inger Støjberg for at have givet vildledende oplysninger på flere samråd, men at man i anklageskriftet alligevel fastholder, at de vildledende oplysninger på samrådene skal gælde som strafskærpende omstændighed. Det kan man nemlig ikke, og det har man sådan set vidst lige siden Tamil-sagen.

I udsendelsens anden del ser professor i forfatningsret Jens Elo Rytter nærmere på rigsretten som institution, herunder rigsrettens omfang, der med 30 dommere må betegnes som decideret gigantisk i sammenligning med de øvrige domstole. Men er et nu også nødvendigt? Og lærer vi i øvrigt noget af disse meget omfangsrige rigsretssager?

Sidst i udsendelsen disker professor i retshistorie Helle Vogt op med udsendelsens tredje servering, nemlig et historisk overblik over rigsretten. Vi ser nærmere på, hvorfor institutionen kom til at se ud, som den gør, og hvad det var for politiske forhandlinger, der lå bag rigsrettens oprettelse dengang i 1849. Derudover kaster vi et blik på de historiske rigsretssager, der, ligesom den nuværende sag, også var godt og grundigt fedtet ind i politik og politiske magtkampe. 

Ris, ros eller gode forslag til udsendelser om jura modtages meget gerne på redaktion@jur.ku.dk.

0:00 Intro
03:45 Jørn Vestergaard
26:35 Jens Elo Rytter
41:02 Helle Vogt
01:08:12 Outro


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 19 Aug 2021 08:13:22 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Jens Elo Rytter, Jørn Vestergaard, Helle Vogt) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/rigsret-i-tre-serveringer-med-jrn-vestergaard-jens-elo-rytter-og-helle-vogt-mv4f4Qmk Torsdag den 2. september begynder rigsretssagen mod Inger Støjberg – den kun anden rigsret i over 100 år. Juristeriet er derfor gået en smule rigsrets-agurk og har sammensat en sofistikeret, nærende og elegant menu bestående af rigsret i tre serveringer.

I første servering kaster vi os sammen med professor i strafferet Jørn Vestergaard ud i en gennemgang af den aktuelle rigsretssag. En af de ting vi ser nærmere på er, hvorfor Folketinget valgte at lade være med at rejse tiltale mod Inger Støjberg for at have givet vildledende oplysninger på flere samråd, men at man i anklageskriftet alligevel fastholder, at de vildledende oplysninger på samrådene skal gælde som strafskærpende omstændighed. Det kan man nemlig ikke, og det har man sådan set vidst lige siden Tamil-sagen.

I udsendelsens anden del ser professor i forfatningsret Jens Elo Rytter nærmere på rigsretten som institution, herunder rigsrettens omfang, der med 30 dommere må betegnes som decideret gigantisk i sammenligning med de øvrige domstole. Men er et nu også nødvendigt? Og lærer vi i øvrigt noget af disse meget omfangsrige rigsretssager?

Sidst i udsendelsen disker professor i retshistorie Helle Vogt op med udsendelsens tredje servering, nemlig et historisk overblik over rigsretten. Vi ser nærmere på, hvorfor institutionen kom til at se ud, som den gør, og hvad det var for politiske forhandlinger, der lå bag rigsrettens oprettelse dengang i 1849. Derudover kaster vi et blik på de historiske rigsretssager, der, ligesom den nuværende sag, også var godt og grundigt fedtet ind i politik og politiske magtkampe. 

Ris, ros eller gode forslag til udsendelser om jura modtages meget gerne på redaktion@jur.ku.dk.

0:00 Intro
03:45 Jørn Vestergaard
26:35 Jens Elo Rytter
41:02 Helle Vogt
01:08:12 Outro


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Rigsret i tre serveringer – med Jørn Vestergaard, Jens Elo Rytter og Helle Vogt Jens Elo Rytter, Jørn Vestergaard, Helle Vogt 01:08:58 Torsdag den 2. september begynder rigsretssagen mod Inger Støjberg – den kun anden rigsret i over 100 år. Juristeriet er derfor gået en smule rigsrets-agurk og har sammensat en sofistikeret, nærende og elegant menu bestående af rigsret i tre serveringer. I første servering kaster vi os sammen med professor i strafferet Jørn Vestergaard ud i en gennemgang af den aktuelle rigsretssag. En af de ting vi ser nærmere på er, hvorfor Folketinget valgte at lade være med at rejse tiltale mod Inger Støjberg for at have givet vildledende oplysninger på flere samråd, men at man i anklageskriftet alligevel fastholder, at de vildledende oplysninger på samrådene skal gælde som strafskærpende omstændighed. Det kan man nemlig ikke, og det har man sådan set vidst lige siden Tamil-sagen. I udsendelsens anden del ser professor i forfatningsret Jens Elo Rytter nærmere på rigsretten som institution, herunder rigsrettens omfang, der med 30 dommere må betegnes som decideret gigantisk i sammenligning med de øvrige domstole. Men er et nu også nødvendigt? Og lærer vi i øvrigt noget af disse meget omfangsrige rigsretssager? Sidst i udsendelsen disker professor i retshistorie Helle Vogt op med udsendelsens tredje servering, nemlig et historisk overblik over rigsretten. Vi ser nærmere på, hvorfor institutionen kom til at se ud, som den gør, og hvad det var for politiske forhandlinger, der lå bag rigsrettens oprettelse dengang i 1849. Derudover kaster vi et blik på de historiske rigsretssager, der, ligesom den nuværende sag, også var godt og grundigt fedtet ind i politik og politiske magtkampe. Ris, ros eller gode forslag til udsendelser om jura modtages meget gerne på redaktion@jur.ku.dk. 0:00 Intro 03:45 Jørn Vestergaard 26:35 Jens Elo Rytter 41:02 Helle Vogt 01:08:12 Outro Torsdag den 2. september begynder rigsretssagen mod Inger Støjberg – den kun anden rigsret i over 100 år. Juristeriet er derfor gået en smule rigsrets-agurk og har sammensat en sofistikeret, nærende og elegant menu bestående af rigsret i tre serveringer. I første servering kaster vi os sammen med professor i strafferet Jørn Vestergaard ud i en gennemgang af den aktuelle rigsretssag. En af de ting vi ser nærmere på er, hvorfor Folketinget valgte at lade være med at rejse tiltale mod Inger Støjberg for at have givet vildledende oplysninger på flere samråd, men at man i anklageskriftet alligevel fastholder, at de vildledende oplysninger på samrådene skal gælde som strafskærpende omstændighed. Det kan man nemlig ikke, og det har man sådan set vidst lige siden Tamil-sagen. I udsendelsens anden del ser professor i forfatningsret Jens Elo Rytter nærmere på rigsretten som institution, herunder rigsrettens omfang, der med 30 dommere må betegnes som decideret gigantisk i sammenligning med de øvrige domstole. Men er et nu også nødvendigt? Og lærer vi i øvrigt noget af disse meget omfangsrige rigsretssager? Sidst i udsendelsen disker professor i retshistorie Helle Vogt op med udsendelsens tredje servering, nemlig et historisk overblik over rigsretten. Vi ser nærmere på, hvorfor institutionen kom til at se ud, som den gør, og hvad det var for politiske forhandlinger, der lå bag rigsrettens oprettelse dengang i 1849. Derudover kaster vi et blik på de historiske rigsretssager, der, ligesom den nuværende sag, også var godt og grundigt fedtet ind i politik og politiske magtkampe. Ris, ros eller gode forslag til udsendelser om jura modtages meget gerne på redaktion@jur.ku.dk. 0:00 Intro 03:45 Jørn Vestergaard 26:35 Jens Elo Rytter 41:02 Helle Vogt 01:08:12 Outro anklageskrift, tamil-sagen, støjberg, grundloven, rigsret false full 10 9585fd39-c0ab-48c9-a33b-faaaa470a4a0 Sikkerhed til salg: private sikkerhedsfirmaer på kant med menneskerettighederne – med Sorcha MacLeod Private firmaer tager sig af stadig flere sikkerheds- og militære opgaver. Det kan være alt lige fra vagtmænd i et storcenter til regulær krigsførelse ved hjælp af lejesoldater. Men de private sikkerhedsfirmaer overtræder stadig oftere menneskerettighederne, og imens halter den internationale lovgivning på området ubehjælpeligt bagefter.

Lektor Sorcha MacLeod, der blandt andet forsker i privatisering af sikkerhed, fortæller i denne udsendelse om konsekvenserne for menneskerettighederne, og hvad vi som internationalt samfund kan gøre ved det.

Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag ser vi nærmere på de mange og ganske kuriøse ”luksusforordninger,” som danske konger gennem tiden har udsat befolkningen for.

0:00 Intro
04:01 Sorcha MacLeod
36:25 Ditlev Tamm
47:20 Outro

Sorcha MacLeod på jura.ku.dk

UN Working Group on the use of Mercenaries


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Tue, 29 Jun 2021 10:00:47 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Ditlev Tamm, Sorcha MacLeod) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/sikkerhed-til-salg-private-sikkerhedsfirmaer-pa-kant-med-menneskerettighederne-med-sorcha-macleod-RMI91W1V Private firmaer tager sig af stadig flere sikkerheds- og militære opgaver. Det kan være alt lige fra vagtmænd i et storcenter til regulær krigsførelse ved hjælp af lejesoldater. Men de private sikkerhedsfirmaer overtræder stadig oftere menneskerettighederne, og imens halter den internationale lovgivning på området ubehjælpeligt bagefter.

Lektor Sorcha MacLeod, der blandt andet forsker i privatisering af sikkerhed, fortæller i denne udsendelse om konsekvenserne for menneskerettighederne, og hvad vi som internationalt samfund kan gøre ved det.

Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag ser vi nærmere på de mange og ganske kuriøse ”luksusforordninger,” som danske konger gennem tiden har udsat befolkningen for.

0:00 Intro
04:01 Sorcha MacLeod
36:25 Ditlev Tamm
47:20 Outro

Sorcha MacLeod på jura.ku.dk

UN Working Group on the use of Mercenaries


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Sikkerhed til salg: private sikkerhedsfirmaer på kant med menneskerettighederne – med Sorcha MacLeod Ditlev Tamm, Sorcha MacLeod 00:48:00 Private firmaer tager sig af stadig flere sikkerheds- og militære opgaver. Det kan være alt lige fra vagtmænd i et storcenter til regulær krigsførelse ved hjælp af lejesoldater. Men de private sikkerhedsfirmaer overtræder stadig oftere menneskerettighederne, og imens halter den internationale lovgivning på området ubehjælpeligt bagefter. Lektor Sorcha MacLeod, der blandt andet forsker i privatisering af sikkerhed, fortæller i denne udsendelse om konsekvenserne for menneskerettighederne, og hvad vi som internationalt samfund kan gøre ved det. Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag ser vi nærmere på de mange og ganske kuriøse ”luksusforordninger,” som danske konger gennem tiden har udsat befolkningen for. 0:00 Intro 04:01 Sorcha MacLeod 36:25 Ditlev Tamm 47:20 Outro Private firmaer tager sig af stadig flere sikkerheds- og militære opgaver. Det kan være alt lige fra vagtmænd i et storcenter til regulær krigsførelse ved hjælp af lejesoldater. Men de private sikkerhedsfirmaer overtræder stadig oftere menneskerettighederne, og imens halter den internationale lovgivning på området ubehjælpeligt bagefter. Lektor Sorcha MacLeod, der blandt andet forsker i privatisering af sikkerhed, fortæller i denne udsendelse om konsekvenserne for menneskerettighederne, og hvad vi som internationalt samfund kan gøre ved det. Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag ser vi nærmere på de mange og ganske kuriøse ”luksusforordninger,” som danske konger gennem tiden har udsat befolkningen for. 0:00 Intro 04:01 Sorcha MacLeod 36:25 Ditlev Tamm 47:20 Outro blackwater, human rights, luksusforordninger, luksus, sikkerhedsfirmaer, menneskerettigheder, sikkerhed, privat sikkerhed, fn, lejesoldater, un, mercenaries false full 9 d31cb0da-eb67-4c65-b665-49ef16251001 Tid til en grøn grundlov? - med Sune Klinge Grundloven skal skrives om, så miljø, natur og klima fremadrettet bliver et grundlovsanliggende. Med andre ord skal grundloven være grøn.

Det mener i hvert fald en række juridiske eksperter og et par af de helt tunge drenge i dansk erhvervsliv. Men er det egentlig nødvendigt med en ny grundlov i stedet for den nuværende, der vel strengt taget har gjort det meget godt de sidste små halvfjerds års tid. Ja, der er faktisk en række gode argumenter for en ny grundlov, lyder svaret fra adjunkt Sune Klinge, der sammen med andre forskere på Det Juridiske Fakultet har set nærmere på, hvordan sådan en grøn dansk grundlov kunne se ud.

Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm som altid klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I anledning af grundlovsdag den 5. juni taler vi både om grundlovens historie og udvikling, men også om hvorfor vi her til lands er ganske tilbageholdende, når det kommer til grundlovsrevisioner.

0:00 - Intro
04:38 - Sune Klinge
31:08 - Ditlev fortæller
52:49 - Outro

http://grongrundlov.dk/
Sune Klinge på jura.ku.dk


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 3 Jun 2021 07:51:07 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Ditlev Tamm, Sune Klinge) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/tid-til-en-grn-grundlov-med-sune-klinge-xqztMlgq Grundloven skal skrives om, så miljø, natur og klima fremadrettet bliver et grundlovsanliggende. Med andre ord skal grundloven være grøn.

Det mener i hvert fald en række juridiske eksperter og et par af de helt tunge drenge i dansk erhvervsliv. Men er det egentlig nødvendigt med en ny grundlov i stedet for den nuværende, der vel strengt taget har gjort det meget godt de sidste små halvfjerds års tid. Ja, der er faktisk en række gode argumenter for en ny grundlov, lyder svaret fra adjunkt Sune Klinge, der sammen med andre forskere på Det Juridiske Fakultet har set nærmere på, hvordan sådan en grøn dansk grundlov kunne se ud.

Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm som altid klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I anledning af grundlovsdag den 5. juni taler vi både om grundlovens historie og udvikling, men også om hvorfor vi her til lands er ganske tilbageholdende, når det kommer til grundlovsrevisioner.

0:00 - Intro
04:38 - Sune Klinge
31:08 - Ditlev fortæller
52:49 - Outro

http://grongrundlov.dk/
Sune Klinge på jura.ku.dk


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Tid til en grøn grundlov? - med Sune Klinge Ditlev Tamm, Sune Klinge 00:53:21 Grundloven skal skrives om, så miljø, natur og klima fremadrettet bliver et grundlovsanliggende. Med andre ord skal grundloven være grøn. Det mener i hvert fald en række juridiske eksperter og et par af de helt tunge drenge i dansk erhvervsliv. Men er det egentlig nødvendigt med en ny grundlov i stedet for den nuværende, der vel strengt taget har gjort det meget godt de sidste små halvfjerds års tid. Ja, der er faktisk en række gode argumenter for en ny grundlov, lyder svaret fra adjunkt Sune Klinge, der sammen med andre forskere på Det Juridiske Fakultet har set nærmere på, hvordan sådan en grøn dansk grundlov kunne se ud. Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm som altid klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I anledning af grundlovsdag den 5. juni taler vi både om grundlovens historie og udvikling, men også om hvorfor vi her til lands er ganske tilbageholdende, når det kommer til grundlovsrevisioner. 0:00 Intro 04:38 Sune Klinge 31:08 Ditlev fortæller 52:49 Outro Grundloven skal skrives om, så miljø, natur og klima fremadrettet bliver et grundlovsanliggende. Med andre ord skal grundloven være grøn. Det mener i hvert fald en række juridiske eksperter og et par af de helt tunge drenge i dansk erhvervsliv. Men er det egentlig nødvendigt med en ny grundlov i stedet for den nuværende, der vel strengt taget har gjort det meget godt de sidste små halvfjerds års tid. Ja, der er faktisk en række gode argumenter for en ny grundlov, lyder svaret fra adjunkt Sune Klinge, der sammen med andre forskere på Det Juridiske Fakultet har set nærmere på, hvordan sådan en grøn dansk grundlov kunne se ud. Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm som altid klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I anledning af grundlovsdag den 5. juni taler vi både om grundlovens historie og udvikling, men også om hvorfor vi her til lands er ganske tilbageholdende, når det kommer til grundlovsrevisioner. 0:00 Intro 04:38 Sune Klinge 31:08 Ditlev fortæller 52:49 Outro bæredygtighed, klima, grøngrundlov, miljø, menneskerettigheder, natur, grundlov, rettigheder, paris-aftalen, historie, klimaretssager false full 8 b49233ee-fd52-42f1-897b-cc0d9d8235da Katastrofer er fremkaldervæske for samfundet – med Kristian Lauta 0:00 Intro
01:45 Kristian Lauta om Katastrofer
32:10 Ditlev Tamm om dødsstraffen
43:16 Outro

Kristian Lauta på KU.dk

Intromusik af Kevin Macleod (’Sneaky Snitch’)


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 6 May 2021 08:22:35 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Ditlev Tamm, Kristian Lauta) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/katastrofer-er-fremkaldervske-for-samfundet-med-kristian-lauta-fteVYrkl 0:00 Intro
01:45 Kristian Lauta om Katastrofer
32:10 Ditlev Tamm om dødsstraffen
43:16 Outro

Kristian Lauta på KU.dk

Intromusik af Kevin Macleod (’Sneaky Snitch’)


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Katastrofer er fremkaldervæske for samfundet – med Kristian Lauta Ditlev Tamm, Kristian Lauta 00:44:44 Vi er vant til, at katastrofer er noget, der foregår derude, i fjerne lande, langt væk fra os her i Danmark. Men med corona-epidemien er det katastrofale pludselig rykket meget tæt på os. Vi kan lære meget af katastrofer. Ja, faktisk fungerer katastrofer som en slags fremkaldervæske, der peger på svagheder og uretfærdigheder i den måde, vi har indrettet os på. Det giver os en mulighed for at indrette os på nye og bedre måder – hvis vi altså kan overkomme vores indbyggede menneskelige modstand mod forandringer. Det er én af pointerne i en ny bog af professor og katastrofeforsker Kristian Lauta. Ved at se på globale pandemier, jordskælv, orkaner og klimaforandringerne undersøger Kristian i sin bog, hvad katastrofer siger om os som mennesker og som retssamfund – og samtidig forsøger han at give et bud på, hvordan vi bedst muligt lærer af de katastrofer, der uundgåeligt vil ramme os fra tid til anden. Sidst i udsendelsen fortæller Ditlev Tamm om, hvordan den danske straffelov gennem tiden har forholdt sig til dødsstraffen. Efter reformationen i starten af 1500-tallet tager vi i Danmark for alvor biblens ord til os. Det betyder strenge straffe, og dødsstraffen er ikke spor ualmindelig, selv for tyveri. Men i 1700-tallet sker der noget. Nye juridiske vinde blæser over Europa. Vi er vant til, at katastrofer er noget, der foregår derude, i fjerne lande, langt væk fra os her i Danmark. Men med corona-epidemien er det katastrofale pludselig rykket meget tæt på os. Vi kan lære meget af katastrofer. Ja, faktisk fungerer katastrofer som en slags fremkaldervæske, der peger på svagheder og uretfærdigheder i den måde, vi har indrettet os på. Det giver os en mulighed for at indrette os på nye og bedre måder – hvis vi altså kan overkomme vores indbyggede menneskelige modstand mod forandringer. Det er én af pointerne i en ny bog af professor og katastrofeforsker Kristian Lauta. Ved at se på globale pandemier, jordskælv, orkaner og klimaforandringerne undersøger Kristian i sin bog, hvad katastrofer siger om os som mennesker og som retssamfund – og samtidig forsøger han at give et bud på, hvordan vi bedst muligt lærer af de katastrofer, der uundgåeligt vil ramme os fra tid til anden. Sidst i udsendelsen fortæller Ditlev Tamm om, hvordan den danske straffelov gennem tiden har forholdt sig til dødsstraffen. Efter reformationen i starten af 1500-tallet tager vi i Danmark for alvor biblens ord til os. Det betyder strenge straffe, og dødsstraffen er ikke spor ualmindelig, selv for tyveri. Men i 1700-tallet sker der noget. Nye juridiske vinde blæser over Europa. covid, klimaforandringer, corona, retssamfund, katastrofer false full 7 6e9651d3-fc3f-499a-8d09-a2f4f1127373 Voldtægtssagen er retssystemets akilleshæl – med Trine Baumbach Voldtægtssagen - retssystemets akilleshæl

Trine Baumbach

0:00 Intro
01:45 Trine Baumbach
27:02 Ditlev Tamm
43:13 Outro

Intromusik af Kevin Macleod ('Sneaky Snitch')


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Fri, 16 Apr 2021 09:07:04 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Trine Baumbach, Ditlev Tamm) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/voldtgtssagen-er-retssystemets-akilleshl-med-trine-baumbach-uHHbSIyb Voldtægtssagen - retssystemets akilleshæl

Trine Baumbach

0:00 Intro
01:45 Trine Baumbach
27:02 Ditlev Tamm
43:13 Outro

Intromusik af Kevin Macleod ('Sneaky Snitch')


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Voldtægtssagen er retssystemets akilleshæl – med Trine Baumbach Trine Baumbach, Ditlev Tamm 00:44:21 Flere end 11000 kvinder om året oplyser, at de enten er blevet voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg, men i 2019 faldt der kun 202 domme for voldtægt og 1100 domme for voldtægtsforsøg. Voldtægt er blandt de alvorligste forbrydelser, men det er alligevel få sager i vores retssystem, der er omgærdet af så mange myter. Det kan have store konsekvenser for, hvordan både politi og domstole behandler voldtægtssager. Det er én blandt mange pointer i en ny bog med titlen ”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl,” der blandt andre er redigeret af professor i strafferet Trine Baumbach. Trine har i en årrække forsket i lovgivningen omkring voldtægt, og hun har været stærkt medvirkede til at sikre, at Danmark nu har fået en samtykkelov i stedet for den tidligere voldtægtslovgivning, som efter Trine Baumbachs vurdering havde et middelalderligt syn på kvinden. Vi taler med Trine om den nye bog. Sidst i udsendelsen kaster professor emeritus Ditlev Tamm igen et kulturhistorisk blik på den danske rets historie. I denne episode ser vi nærmere på dødsstraffen, og på hvordan religionen var med til at gøre dansk strafferet strengere i kølvandet på reformationen. Flere end 11000 kvinder om året oplyser, at de enten er blevet voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg, men i 2019 faldt der kun 202 domme for voldtægt og 1100 domme for voldtægtsforsøg. Voldtægt er blandt de alvorligste forbrydelser, men det er alligevel få sager i vores retssystem, der er omgærdet af så mange myter. Det kan have store konsekvenser for, hvordan både politi og domstole behandler voldtægtssager. Det er én blandt mange pointer i en ny bog med titlen ”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl,” der blandt andre er redigeret af professor i strafferet Trine Baumbach. Trine har i en årrække forsket i lovgivningen omkring voldtægt, og hun har været stærkt medvirkede til at sikre, at Danmark nu har fået en samtykkelov i stedet for den tidligere voldtægtslovgivning, som efter Trine Baumbachs vurdering havde et middelalderligt syn på kvinden. Vi taler med Trine om den nye bog. Sidst i udsendelsen kaster professor emeritus Ditlev Tamm igen et kulturhistorisk blik på den danske rets historie. I denne episode ser vi nærmere på dødsstraffen, og på hvordan religionen var med til at gøre dansk strafferet strengere i kølvandet på reformationen. strafferet, voldtægt, voldtægtssager, dødsstraf, samtykkelov false full 6 cfc27934-3f7c-44c0-80c3-1375583e9375 Corona-året har tryktestet retsstaten – med Jens Elo Rytter og Kristian Lauta 0:00 Intro
2:10 Jens Elo Rytter om retsstatens tilstand
31:03 Kristian Lauta om hvad vi har lært af krisen
56:27 Outro

Jens Elo Rytter i Ræson: Smuldrer retsstaten?

DJØF´s corona task force

Kontakt os på 

redaktion@jur.ku.dk


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 25 Mar 2021 22:44:10 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Kristian Lauta, Jens Elo Rytter) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/corona-aret-har-tryktestet-retsstaten-med-jens-elo-rytter-og-kristian-lauta-fYYOUtRf 0:00 Intro
2:10 Jens Elo Rytter om retsstatens tilstand
31:03 Kristian Lauta om hvad vi har lært af krisen
56:27 Outro

Jens Elo Rytter i Ræson: Smuldrer retsstaten?

DJØF´s corona task force

Kontakt os på 

redaktion@jur.ku.dk


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Corona-året har tryktestet retsstaten – med Jens Elo Rytter og Kristian Lauta Kristian Lauta, Jens Elo Rytter 00:57:13 Minksag, epidemilov og instrukskommission. Det sidste år har været lidt af en prøvelse for den danske retsstat, og spørgsmålet er, hvilken helbredstilstand den egentlig befinder sig i ovenpå corona-året. Det giver professor Jens Elo Rytter en vurdering af i udsendelsens første del, og ifølge Jens Elo Rytter er retsstaten nok blevet grundigt presset undervejs i corona-året, men der er alligevel på mange måder grund til optimisme på retsstatens vegne. I udsendelsens anden halvdel giver professor Kristian Lauta sine bud på, hvad vi juridisk set kan lære af corona-krisen. Udover at være prodekan for uddannelse og professor i katastroferet, er Kristian Lauta også formand for DJØFs corona task force. Det er en gruppe af eksperter, der blandt andet har til opgave at finde ud af, hvordan vi bruger coronakrisen til at styrke demokratiet, og hvordan erfaringerne fra krisen gør os bedre rustet til at håndtere de kriser, der måtte ramme os i fremtiden. Minksag, epidemilov og instrukskommission. Det sidste år har været lidt af en prøvelse for den danske retsstat, og spørgsmålet er, hvilken helbredstilstand den egentlig befinder sig i ovenpå corona-året. Det giver professor Jens Elo Rytter en vurdering af i udsendelsens første del, og ifølge Jens Elo Rytter er retsstaten nok blevet grundigt presset undervejs i corona-året, men der er alligevel på mange måder grund til optimisme på retsstatens vegne. I udsendelsens anden halvdel giver professor Kristian Lauta sine bud på, hvad vi juridisk set kan lære af corona-krisen. Udover at være prodekan for uddannelse og professor i katastroferet, er Kristian Lauta også formand for DJØFs corona task force. Det er en gruppe af eksperter, der blandt andet har til opgave at finde ud af, hvordan vi bruger coronakrisen til at styrke demokratiet, og hvordan erfaringerne fra krisen gør os bedre rustet til at håndtere de kriser, der måtte ramme os i fremtiden. mink-sag, demokrati, covid, retsstat, djøf, epidemiloven, støjberg, instrukskommission, corona, epidemi false full 5 faf0371f-ebfc-447c-a4f3-9975baedff2c Voldsramtes møde med retssystemet er langt fra en amerikansk film

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Thu, 14 Jan 2021 13:34:49 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Lin Adrian, Ditlev Tamm, Louise Victoria Johansen) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/voldsramtes-mde-med-retssystemet-er-langt-fra-en-amerikansk-film-qkGeex7P

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

]]> Voldsramtes møde med retssystemet er langt fra en amerikansk film Lin Adrian, Ditlev Tamm, Louise Victoria Johansen 00:58:14 Mange af os har en forestilling om, at retssager foregår ligesom i amerikanske film. Blodtørstige anklagere og forsvarsadvokater, der råber og skriger om kap, mens dommeren tæver løs med sin hammer. Virkeligheden ser imidlertid noget anderledes ud, og det kan faktisk godt komme bag på almindelige danskere, når de første gang stifter bekendtskab med det danske retssystem. Det er en blandt mange pointer fra undersøgelsen ”Forurettedes møde med retssystemet”, hvor fire forskere fra Det Juridiske Fakultet har fulgt en række voldsramte danskeres vej gennem retssystemet – lige fra anmeldelse og frem til efterspillet oven på en eventuel retssag. Undersøgelsen viser også, at selvom rigtig mange politikere ofte kræver hårdere straffe for blandt andet vold, så er det sjældent strenge straffe, der er vigtigt for de mennesker, som er blevet udsat for vold eller for trusler om vold. Lektor Lin Adrian og lektor Louise Victoria Johansen guider os gennem retssystemet, og runder turen af med tre anbefalinger til ting, vi fremadrettet bør være opmærksomme på, når vi skal sikre at forurettede får så godt et møde med retssystemet som muligt. Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar i Pejsestuen med endnu en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag med lidt ananas i egen juice for vi taler nemlig om det første danske juridiske fakultet, og det er jo vores eget, nemlig Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, der har været del af Københavns Universitet lige fra dets grundlæggelse i 1479. Men hvordan kan det være, at netop juraen var en af de første discipliner, der blev til en videnskab på universitetet? 0:00 Intro 3:27 Lin Adrian og Louise Victoria Johansen 44:10 Ditlev Tamm 57:36 Outro Rapporten ”Forurettedes møde med retssystemet – fra anmeldelse til afgørelse”: https://jura.ku.dk/pdf/cis/Forurettedes_moede_med_retssystemet_fra_anmeldelse_til_afgoerelse.pdf Mange af os har en forestilling om, at retssager foregår ligesom i amerikanske film. Blodtørstige anklagere og forsvarsadvokater, der råber og skriger om kap, mens dommeren tæver løs med sin hammer. Virkeligheden ser imidlertid noget anderledes ud, og det kan faktisk godt komme bag på almindelige danskere, når de første gang stifter bekendtskab med det danske retssystem. Det er en blandt mange pointer fra undersøgelsen ”Forurettedes møde med retssystemet”, hvor fire forskere fra Det Juridiske Fakultet har fulgt en række voldsramte danskeres vej gennem retssystemet – lige fra anmeldelse og frem til efterspillet oven på en eventuel retssag. Undersøgelsen viser også, at selvom rigtig mange politikere ofte kræver hårdere straffe for blandt andet vold, så er det sjældent strenge straffe, der er vigtigt for de mennesker, som er blevet udsat for vold eller for trusler om vold. Lektor Lin Adrian og lektor Louise Victoria Johansen guider os gennem retssystemet, og runder turen af med tre anbefalinger til ting, vi fremadrettet bør være opmærksomme på, når vi skal sikre at forurettede får så godt et møde med retssystemet som muligt. Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar i Pejsestuen med endnu en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag med lidt ananas i egen juice for vi taler nemlig om det første danske juridiske fakultet, og det er jo vores eget, nemlig Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, der har været del af Københavns Universitet lige fra dets grundlæggelse i 1479. Men hvordan kan det være, at netop juraen var en af de første discipliner, der blev til en videnskab på universitetet? 0:00 Intro 3:27 Lin Adrian og Louise Victoria Johansen 44:10 Ditlev Tamm 57:36 Outro Rapporten ”Forurettedes møde med retssystemet – fra anmeldelse til afgørelse”: https://jura.ku.dk/pdf/cis/Forurettedes_moede_med_retssystemet_fra_anmeldelse_til_afgoerelse.pdf retssystemet, retssager, retsvæsen, voldsramte false full 4 0c4bc9e1-7b35-4315-8428-83368a5a9887 Star Laws: Satellitterne kommer, og de er ude af kontrol Wed, 16 Dec 2020 23:25:06 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Hjalte Osborn Frandsen, Ditlev Tamm) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/star-laws-satellitterne-kommer-og-de-er-ude-af-kontrol-ioIo5V4R Star Laws: Satellitterne kommer, og de er ude af kontrol Hjalte Osborn Frandsen, Ditlev Tamm 00:56:56 Tusindvis af satellitter vil i de kommende år blive sendt i kredsløb om jorden, men vi har stort set ingen regulering af satellitter, og for hver ny satellit stiger risikoen for sammenstød, der med ét kan ødelægge vores kommunikationssystemer, vores tv-signaler, vores antiterror-overvågning og grundlaget for meget af den forskning, vi skal bruge for at gøre noget ved blandt andet klimaforandringerne. Gæst i denne udsendelse er Hjalte Osborn Frandsen, der i en årrække har rådgivet virksomheder og myndigheder om betydningen af rumteknologi. I sit PhD-projekt skal Hjalte nu i gang med at finde ud af, hvordan vi bedst muligt laver lovgivning for det ydre rum. Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar i pejsestuen med endnu en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag om hvordan både adelige og almindelige mennesker oplevede loven og det juridiske system i middelalderen. 0:00 Intro 4:04 Hjalte Osborn Frandsen om rumlov 40:37 Ditlev Tamm 56:13 Outro Mere om Hjalte Osborn Frandsen https://jura.ku.dk/ansatte/phd/?pure=da/persons/389443 https://www.linkedin.com/in/hjalteosbornfrandsen/ Tusindvis af satellitter vil i de kommende år blive sendt i kredsløb om jorden, men vi har stort set ingen regulering af satellitter, og for hver ny satellit stiger risikoen for sammenstød, der med ét kan ødelægge vores kommunikationssystemer, vores tv-signaler, vores antiterror-overvågning og grundlaget for meget af den forskning, vi skal bruge for at gøre noget ved blandt andet klimaforandringerne. Gæst i denne udsendelse er Hjalte Osborn Frandsen, der i en årrække har rådgivet virksomheder og myndigheder om betydningen af rumteknologi. I sit PhD-projekt skal Hjalte nu i gang med at finde ud af, hvordan vi bedst muligt laver lovgivning for det ydre rum. Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar i pejsestuen med endnu en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag om hvordan både adelige og almindelige mennesker oplevede loven og det juridiske system i middelalderen. 0:00 Intro 4:04 Hjalte Osborn Frandsen om rumlov 40:37 Ditlev Tamm 56:13 Outro Mere om Hjalte Osborn Frandsen https://jura.ku.dk/ansatte/phd/?pure=da/persons/389443 https://www.linkedin.com/in/hjalteosbornfrandsen/ gomspace, ydre rum, spacex, rumlov, satellitter, jura, rumskrald, esa, rumteknologi false full 3 ab804f7e-a935-41a8-b308-d995656b5fb1 Kunstig intelligens disrupter loven Thu, 26 Nov 2020 14:00:00 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Ditlev Tamm, Léonard van Rompaey) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/kunstig-intelligens-disrupter-loven-etbHvAzD Kunstig intelligens disrupter loven Ditlev Tamm, Léonard van Rompaey 00:52:52 Klodens tech-giganter som Google og Amazon kæmper på livet løs for at være først med de smarteste kunstige intelligenser. Imens river jurister verden over sig i håret, for hvem har egentlig ansvaret, når en "frit" handlende kunstig intelligens gør skade på os? Er det ejeren eller er det producenten af den kunstige intelligens? Det spørgsmål kigger vi, sammen med postdoc Léonard van Rompaey, nærmere på i denne udgave af Juristeriet. Léonard peger på, at lovens udfordringer med kunstig intelligens er et problem, vi bliver nødt til at forholde os til på et større samfundsniveau. Sidst i udsendelsen besøger vi igen Ditlev Tamm, der sidder klar i Pejsestuen med endnu en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag om jyske lov, der indeholder en af de mest kendte sætninger i dansk lovgivning: med lov skal land bygges. Men har den sætning egentlig særlig meget med Danmark at gøre, når det kommer til stykket? 0:00 Intro 3:03 Léonard van Rompaey: Kunstig intelligens 35:09 Ditlev Tamm 51:33 Outro Mere om Léonard van Rompaey: https://jura.ku.dk/english/staff/research/?pure=en/persons/575520 https://jura.ku.dk/Nyheder/2020/skader-fra-kunstig-intelligens/ https://synchlaw.se/da/person/leonard-van-rompaey/ Hvis du har ris, ros eller gode forslag til udsendelser om jura, så skriv til os på redaktion@jur.ku.dk. Klodens tech-giganter som Google og Amazon kæmper på livet løs for at være først med de smarteste kunstige intelligenser. Imens river jurister verden over sig i håret, for hvem har egentlig ansvaret, når en "frit" handlende kunstig intelligens gør skade på os? Er det ejeren eller er det producenten af den kunstige intelligens? Det spørgsmål kigger vi, sammen med postdoc Léonard van Rompaey, nærmere på i denne udgave af Juristeriet. Léonard peger på, at lovens udfordringer med kunstig intelligens er et problem, vi bliver nødt til at forholde os til på et større samfundsniveau. Sidst i udsendelsen besøger vi igen Ditlev Tamm, der sidder klar i Pejsestuen med endnu en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag om jyske lov, der indeholder en af de mest kendte sætninger i dansk lovgivning: med lov skal land bygges. Men har den sætning egentlig særlig meget med Danmark at gøre, når det kommer til stykket? 0:00 Intro 3:03 Léonard van Rompaey: Kunstig intelligens 35:09 Ditlev Tamm 51:33 Outro Mere om Léonard van Rompaey: https://jura.ku.dk/english/staff/research/?pure=en/persons/575520 https://jura.ku.dk/Nyheder/2020/skader-fra-kunstig-intelligens/ https://synchlaw.se/da/person/leonard-van-rompaey/ Hvis du har ris, ros eller gode forslag til udsendelser om jura, så skriv til os på redaktion@jur.ku.dk. loven, jura, amazon, google, tech-giganter, kunstig intelligens false full 2 2e6f89f0-b0bc-44b4-8913-5ea1c2fa7a0f Den glemte menneskerettighed: retten til videnskab Wed, 11 Nov 2020 09:02:13 +0000 medieteam@adm.ku.dk (Københavns Universitet) https://juristeriet.simplecast.com/episodes/den-glemte-menneskerettighed-retten-til-videnskab-OTb474e4 Den glemte menneskerettighed: retten til videnskab Københavns Universitet 00:39:50 Gemt godt væk i menneskerettighedserklæringen fra 1948 er der en artikel, der slår fast, at adgang til viden og videnskabens resultater er en menneskeret. Men hvad vil det egentlig sige i praksis, og hvilken forskel gør det for almindelige mennesker, at de har en menneskeret til viden og videnskaben? Det er nogle af de spørgsmål, som vi sammen med professor Helle Porsdam forfølger i denne udgave af Juristeriet. Sidst i udsendelsen slår vi os ned i pejsestuen, hvor professor Ditlev Tamm beretter om en meget lært og driftig ung herre, som i middelalderen fik en enorm indflydelse på Danmarks første nedskrevne love. Hvis du har ris, ros eller ønsker til Juristeriet, så send os en mail på: redaktion@jur.ku.dk Gemt godt væk i menneskerettighedserklæringen fra 1948 er der en artikel, der slår fast, at adgang til viden og videnskabens resultater er en menneskeret. Men hvad vil det egentlig sige i praksis, og hvilken forskel gør det for almindelige mennesker, at de har en menneskeret til viden og videnskaben? Det er nogle af de spørgsmål, som vi sammen med professor Helle Porsdam forfølger i denne udgave af Juristeriet. Sidst i udsendelsen slår vi os ned i pejsestuen, hvor professor Ditlev Tamm beretter om en meget lært og driftig ung herre, som i middelalderen fik en enorm indflydelse på Danmarks første nedskrevne love. Hvis du har ris, ros eller ønsker til Juristeriet, så send os en mail på: redaktion@jur.ku.dk false full 1